Det er koldt, det regner eller sner og næsten alt er ved det gamle. Ikke underligt, at vi synes, at det er lidt anti-klimaks at komme hjem.
Det har været mærkeligt at komme hjem igen. Vi har oplevet så meget og er jo på den måde blevet forandret. Men her er alt som det plejer. Vejret er kedeligt og koldt. Hovedgaden i Vanløse ser ud som den gjorde før vi tog af sted o.s.v. Man har egentlig mest lyst til at sætte sig i bilen og køre et nyt sted hen – ligesom vi gjorde næsten hver dag på vores rejse.
Børnene er nu faldet rimelig hurtigt til. Både Nikolaj og Jonas rodede hurtigt alt legetøjet ud derhjemme og så blev der leget løs med det.
Jonas er ved at lære det ordentlig at kende igen herhjemme. Han kunne vist ikke huske noget som helst herhjemmefra – måske lige bortset fra hans skifteplads, som han smilede meget til. Men han færdes helt hjemmevant efter et par dage. Han bliver desværre meget ked af det, når vi ikke alle sammen er der. Når Nikolaj og Jakob tager i børnehave og på arbejde kravler han rundt og gennemsøger alle rum derhjemme og bliver ked af det, når han ikke kan finde dem.
Nikolaj er faldet utrolig hurtigt til igen. Han nyder at lege med alle vennerne fra børnehaven – og ikke mindst med Bertram og Arthur. Men man kan også se, at de har udviklet sig i forskellige retninger. Nikolaj vil helst lege noget med fuld fart på og god brug af fantasien – typisk noget med at kæmpe store slag med hans sværd og skjold. Arthur (og Bertram) er blevet endnu mere fokuseret på computerspil. Og ligesom Nikolaj har vanskeligt ved at følge med i deres verdener fra computerspil og andet, så har de også lidt vanskeligt ved at følge med i Nikolajs mange historier. For historier fortæller han endnu. Vi hører dem ikke så meget som på rejsen, men de kommer tit. Første gang han mødte Ulf i børnehaven hilste han også ”Hajdræberen Ulf” (fra historien om guldgraverne Nikolaj og Jonas og deres venner). Ulf blev noget fornærmet, for han troede, at det første Nikolaj sagde til ham efter at have været væk i tre måneder var ”hej grimme Ulf”.
Mette blev desværre syg med et maveonde, så hun har ligget brak hele den første uge. Jakob måtte derfor begynde den første dag på arbejdet med at have Jonas med. Men når de nu har været sammen hele tiden i tre måneder var det måske egentlig en meget god ”udslusning”. Efterhånden er Jakob kommet i fuld gang igen og det varer (desværre) nok ikke længe før alt er tilbage i den gamle hverdag – men det er næppe sidste gang, at vi tager sådan et afbræk fra hverdagen…
06 april 2006
01 april 2006
Det var det hele værd
Vores rejse har absolut været noget af det bedste vi har oplevet og vi kan vist alle klart anbefale den måde at bruge sin orlov på.
Det har været dejligt at være sammen hele familien. Vi har da været spændte på, hvordan det nu skulle gå med at være så tæt sammen så længe – det er vi ikke lige vant til. Men det er gået over al forventning. Og at få så mange oplevelser sammen er helt sikkert noget vi vil kunne leve længe på.
Der er helt sikkert mange steder i verden, der er rigtig spændende, når man har så god tid, som de tre måneders rejse har givet os. Men vi har bestemt ikke fortrudt rejseruten.
Hawaii var fantastisk fordi vi kom lige fra det kolde jule-vejr i Danmark til sol og strand. Og at Nikolaj fik lært at snorkle gjorde oplevelserne på Big Island endnu mere fantastiske. Der var fantastisk flotte fisk og det var en drøm, der gik i opfyldelse, da vi svømmede sammen med de store havskildpadder.
Fiji var et fantastisk stop ”tæt på paradis” på den lille (og dyr) ø Treasure Island, hvor vi boede i en hytte lige ned til stranden.
New Zealand var ikke uden grund rejsens hovedmål. Det er som om alverdens natur er samlet i lille skala her. Tropiske regnskove, grønt bakkelandskab, gyldne strande, vulkaner og kogende søer, bjerge med gletsjere og vandfald – og alt sammen utrolig nemt at nå frem til. Alle mennesker burde ganske enkelt besøge New Zealand mindst én gang i deres liv! (Men helst ikke på én gang for en fanastisk ting var også, at mange af oplevelserne havde man stort set for sig selv.)
Australien er præget af de store afstande, så her skulle vi nok have haft en del længere tid for rigtig at få landet ”ind under huden”. Men specielt dyrelivet er imponerende (både til lands og til vands). Og turen i hulerne i Buchan var også helt uforglemmelig.
Singapore blev et tropisk varmt men hyggeligt afbræk inden hjemrejsen.
Alle steder har været nemme at besøge med børnene – gode overnatningsmuligheder, ingen fare for malaria m.v. Det har været optimalt for at alle kunne slappe af og nyde rejsen.
Børnene har affundet sig næsten eksemplarisk med rejseform, aktiviteter og vores sære luner. Det har ikke givet særlige problemer at rejse med dem.
Jonas har ganske givet nydt at være sammen med både mor, far og storebror døgnet rundt. Og så er der sket utrolig meget med ham undervejs; Han er begyndt at kravle – og han var endda så streng, at nu hvor Jakob holder barselsorlov med ham, så vælger han naturligvis at kravle for første gang, mens Jakob er ude for at handle. Han har fået otte tænder, så hans smil er helt anderledes. Han spiser alt, rejser sig op ad alting, leger i vandet og meget mere. Ja, der sker meget på tre måneder og det har været en fornøjelse at kunne følge det tæt.
Nikolaj har helt sikkert også nydt rejsen. Han er vokset rigtig meget – ikke så meget fysisk men i udholdenhed og modenhed. Efter en måned på farten kunne han være med til at vandre en hel dag i bjergene, han udforsker og eksperimenterer og så er han for alvor blevet en vandhund. På vores vandreture har Nikolaj oftest være at finde i front med en pind i hånden og enten synge eller fortælle historier for sig selv. Og så er han (for det meste) en god storebror. Han og Jonas har haft det rigtig godt sammen, selv om Nikolaj nogle gange glemmer, hvor lille Jonas er og er lidt for voldsom.
En af de sidste dage på rejsen spurgte Jakob ham, hvad han helst ville opleve igen. Svaret kom hurtigt:
1. vandrutsjebane
2. hotel med swimmingpool
3. snorkle og bade
Hvis vi skal forsøge at lave en prioritering af de bedte oplevelser er det nu nok:
1. snorkle med skildpadder og fisk (og med Nikolaj)
2. gletsjertur med helikopter og til fods
3. ”bjergbestigning” i Fiordland
4. vandretur og bade ved vandfald i Fiji
5. de flotte drypstenshuler ved Buchan
Og naturligvis at være sammen hele familien om alle de oplevelser.
Men vi er i hvert fald alle enige om, at det har været en rigtig god rejse!
Det har været dejligt at være sammen hele familien. Vi har da været spændte på, hvordan det nu skulle gå med at være så tæt sammen så længe – det er vi ikke lige vant til. Men det er gået over al forventning. Og at få så mange oplevelser sammen er helt sikkert noget vi vil kunne leve længe på.
Der er helt sikkert mange steder i verden, der er rigtig spændende, når man har så god tid, som de tre måneders rejse har givet os. Men vi har bestemt ikke fortrudt rejseruten.
Hawaii var fantastisk fordi vi kom lige fra det kolde jule-vejr i Danmark til sol og strand. Og at Nikolaj fik lært at snorkle gjorde oplevelserne på Big Island endnu mere fantastiske. Der var fantastisk flotte fisk og det var en drøm, der gik i opfyldelse, da vi svømmede sammen med de store havskildpadder.
Fiji var et fantastisk stop ”tæt på paradis” på den lille (og dyr) ø Treasure Island, hvor vi boede i en hytte lige ned til stranden.
New Zealand var ikke uden grund rejsens hovedmål. Det er som om alverdens natur er samlet i lille skala her. Tropiske regnskove, grønt bakkelandskab, gyldne strande, vulkaner og kogende søer, bjerge med gletsjere og vandfald – og alt sammen utrolig nemt at nå frem til. Alle mennesker burde ganske enkelt besøge New Zealand mindst én gang i deres liv! (Men helst ikke på én gang for en fanastisk ting var også, at mange af oplevelserne havde man stort set for sig selv.)
Australien er præget af de store afstande, så her skulle vi nok have haft en del længere tid for rigtig at få landet ”ind under huden”. Men specielt dyrelivet er imponerende (både til lands og til vands). Og turen i hulerne i Buchan var også helt uforglemmelig.
Singapore blev et tropisk varmt men hyggeligt afbræk inden hjemrejsen.
Alle steder har været nemme at besøge med børnene – gode overnatningsmuligheder, ingen fare for malaria m.v. Det har været optimalt for at alle kunne slappe af og nyde rejsen.
Børnene har affundet sig næsten eksemplarisk med rejseform, aktiviteter og vores sære luner. Det har ikke givet særlige problemer at rejse med dem.
Jonas har ganske givet nydt at være sammen med både mor, far og storebror døgnet rundt. Og så er der sket utrolig meget med ham undervejs; Han er begyndt at kravle – og han var endda så streng, at nu hvor Jakob holder barselsorlov med ham, så vælger han naturligvis at kravle for første gang, mens Jakob er ude for at handle. Han har fået otte tænder, så hans smil er helt anderledes. Han spiser alt, rejser sig op ad alting, leger i vandet og meget mere. Ja, der sker meget på tre måneder og det har været en fornøjelse at kunne følge det tæt.
Nikolaj har helt sikkert også nydt rejsen. Han er vokset rigtig meget – ikke så meget fysisk men i udholdenhed og modenhed. Efter en måned på farten kunne han være med til at vandre en hel dag i bjergene, han udforsker og eksperimenterer og så er han for alvor blevet en vandhund. På vores vandreture har Nikolaj oftest være at finde i front med en pind i hånden og enten synge eller fortælle historier for sig selv. Og så er han (for det meste) en god storebror. Han og Jonas har haft det rigtig godt sammen, selv om Nikolaj nogle gange glemmer, hvor lille Jonas er og er lidt for voldsom.
En af de sidste dage på rejsen spurgte Jakob ham, hvad han helst ville opleve igen. Svaret kom hurtigt:
1. vandrutsjebane
2. hotel med swimmingpool
3. snorkle og bade
Hvis vi skal forsøge at lave en prioritering af de bedte oplevelser er det nu nok:
1. snorkle med skildpadder og fisk (og med Nikolaj)
2. gletsjertur med helikopter og til fods
3. ”bjergbestigning” i Fiordland
4. vandretur og bade ved vandfald i Fiji
5. de flotte drypstenshuler ved Buchan
Og naturligvis at være sammen hele familien om alle de oplevelser.
Men vi er i hvert fald alle enige om, at det har været en rigtig god rejse!
Abonner på:
Opslag (Atom)