Alt er ved det gamle herhjemme

Det er koldt, det regner eller sner og næsten alt er ved det gamle. Ikke underligt, at vi synes, at det er lidt anti-klimaks at komme hjem.

Det har været mærkeligt at komme hjem igen. Vi har oplevet så meget og er jo på den måde blevet forandret. Men her er alt som det plejer. Vejret er kedeligt og koldt. Hovedgaden i Vanløse ser ud som den gjorde før vi tog af sted o.s.v. Man har egentlig mest lyst til at sætte sig i bilen og køre et nyt sted hen – ligesom vi gjorde næsten hver dag på vores rejse.

Børnene er nu faldet rimelig hurtigt til. Både Nikolaj og Jonas rodede hurtigt alt legetøjet ud derhjemme og så blev der leget løs med det.

Jonas er ved at lære det ordentlig at kende igen herhjemme. Han kunne vist ikke huske noget som helst herhjemmefra – måske lige bortset fra hans skifteplads, som han smilede meget til. Men han færdes helt hjemmevant efter et par dage. Han bliver desværre meget ked af det, når vi ikke alle sammen er der. Når Nikolaj og Jakob tager i børnehave og på arbejde kravler han rundt og gennemsøger alle rum derhjemme og bliver ked af det, når han ikke kan finde dem.

Nikolaj er faldet utrolig hurtigt til igen. Han nyder at lege med alle vennerne fra børnehaven – og ikke mindst med Bertram og Arthur. Men man kan også se, at de har udviklet sig i forskellige retninger. Nikolaj vil helst lege noget med fuld fart på og god brug af fantasien – typisk noget med at kæmpe store slag med hans sværd og skjold. Arthur (og Bertram) er blevet endnu mere fokuseret på computerspil. Og ligesom Nikolaj har vanskeligt ved at følge med i deres verdener fra computerspil og andet, så har de også lidt vanskeligt ved at følge med i Nikolajs mange historier. For historier fortæller han endnu. Vi hører dem ikke så meget som på rejsen, men de kommer tit. Første gang han mødte Ulf i børnehaven hilste han også ”Hajdræberen Ulf” (fra historien om guldgraverne Nikolaj og Jonas og deres venner). Ulf blev noget fornærmet, for han troede, at det første Nikolaj sagde til ham efter at have været væk i tre måneder var ”hej grimme Ulf”.

Mette blev desværre syg med et maveonde, så hun har ligget brak hele den første uge. Jakob måtte derfor begynde den første dag på arbejdet med at have Jonas med. Men når de nu har været sammen hele tiden i tre måneder var det måske egentlig en meget god ”udslusning”. Efterhånden er Jakob kommet i fuld gang igen og det varer (desværre) nok ikke længe før alt er tilbage i den gamle hverdag – men det er næppe sidste gang, at vi tager sådan et afbræk fra hverdagen…