Nytår på stranden

De gør påfaldende lidt ud af nytårsaften her på Hawaii. Aftenen lignede mestendels alle andre aftner – måske lidt flere på gaden sent. Vi nød den på stranden og senere fra altanen.

Egentlig var det meningen, at vi ville have grillet på stranden, men vi kom for sent ud af døren, fordi vi lige skulle nå en tur i poolen på hotellet. Det var herligt men tiden gik. Vi havnede derfor på en koreansk restaurant i stedet, da ungerne var meget sultne før vi overhovedet var begyndt at lede efter et sted at købe grillkul. I stedet gik turen så til stranden bagefter, hvor der var lidt spredte festligheder og fyrværkeri. Men det var vældig hyggeligt at gå langs stranden i shorts og t-shirt og alle så ønsker happy newyear. Vi havde begge klapvogne med og da Nikolaj kom op i sin faldt han hurtigt i søvn. Jonas sov allerede, så vi blev på stranden og nød udsigten, lyden fra bølgerne og fyrværkeriet.

Der skete imidlertid ikke så meget, så i stedet gik vi til hotellet inden kl. 12 og sad på altanen med nyindkøbt champagne (det er praktisk at alle butikkerne har åbent hele aftenen). Herfra kunne vi se flot fyrværkeri på stranden ved et af hotellerne i ”den dyre ende af Waikiki”. Alt i alt en hyggelig men noget mere stille og rolig nytårsaften end vi er vant til.

Mette på stranden nytårsaften.

Verdens dyreste sundhedssystem – det er da klart!

Godt nok får det danske sundhedssystem ikke altid ros, men min oplevelse af det amerikanske er, at de vist godt kunne trænge til besøg at et par arbejdsgangsanalytikere…

Sikke en nat. Jonas har næsten ikke sovet, og da han tager sig til øret hele tiden, så tænkte vi, at det måtte være tid til feriens første lægebesøg i dag. Jakob havde ondt i det ene øre, så han måtte også hellere tjekkes, når vi nu var af sted. Det var noget af en oplevelse af det amerikanske sundhedssystem.

Alt fungerede sådan set fint. Vi ringede til den lokale ”Doctors on Call” og forklarede, at Jonas var syg, og at vi mente, at det var mellemøresbetændelse. Efter at have forklaret, at vi skam var forsikret bad manden i røret (person 1) os om at komme ind til et tjek. Og 10 min. senere blev Jonas og Jakob afhentet af en chauffør (person 2) og kørt til det nærmeste lægehus. Vi blev fulgt pænt ind af den flinke chauffør og introduceret til en venlig dame (person 3), der bad os skrive vores navne på en seddel og tage plads. Efter 5-10 minutter bliver vi kaldt op af en anden dame (person 4), der udleverede to sedler, som vi blev bedt om at udfylde med personoplysninger og beskrivelse af, hvad Jonas (og jeg) fejlede. Endnu engang skrev jeg, at jeg mente, at det var mellemøresbetændelse. Efter at have indleveret sedlen blev vi kaldt op til receptionen (person 4 igen), der gennemgik sedlerne. Derefter blev alle oplysningerne tastet ind på en computer (hvorfor gjorde hun så ikke bare det, mens jeg oplyste dem?). Herefter var der en kort ventetid igen.

Nu kom der en mand, der lignede en læge (person 5) – i hvert fald havde han et stetoskop om halsen og hentede os ind i konsultationen. Så gennemgribende undersøgelser som at lytte med stetoskopet var han dog åbenbart ikke certificeret til. Hans opgave var alene at tage Jonas’ temperatur – 2 sek. med et termometer i Jonas’ øre, så var hans rolle udspillet og vi blev ført hen til en kvinde (person 6 – sygeplejerske?) som tog mit blodtryk (???). Herefter tilbage til konsultationen igen. Og nu kom der sandelig en læge, som jeg igen fortalte om symptomerne. Han kiggede i Jonas’ ører og i mit ene øre og meddelte ”ear-infection – You’ll get some antibiotics. Goodbye.” Så var han færdig!

Nu var de til gengæld smarte amerikanerne for de havde et apotek i baglokalet, så kort efter kom en ny kvinde (person 7) med medicinen. Så var det bare til ”check out” – ja det hedder det altså. Her mødte jeg igen person 3, der udskrev en regning på knap 400 $ ! – ja, det er dollars! Men så blev vi da også kørt hjem igen af chaufføren (person 2).

Konklusion: Det er ikke mærkeligt, at sundhedsforsikringerne er dyre i USA. Behandlingen var så men glimrende om end det var lidt irriterende at begynde med at skrive under på, at de må udlevere mine oplysninger til forsikringsselskab, hospital m.v. og så konstatere, at oplysninger ikke blev flyttet rundt internt i lægehuset – i hvert fald gentog jeg vores personoplysninger og symptomer rigtig mange gange. Men den reelle tid hos lægen (altså ham der stillede diagnosen) var vel 2-3 minutter. Men vi var igennem 6 personer (+ chaufføren), der alle skulle høre om, hvem vi var og hvad der var galt. Derhjemme klarer min læge og hendes sekretær da alt dette. Så uden at kende danske takster for lægekonsultationer, så synes jeg, at 400 $ er lige i overkanten. Nå, men forhåbentlig har jeg fået de rigtige oplysninger med til forsikringen.

Så vandt vi over bølgerne

Hvad enten det nu skyldtes vores ihærdighed eller klogskab, så lykkedes det i dag at vinde over bølgerne og få bygget sandslottet færdigt.

Nikolaj mente, at bølgerne nu havde indset, hvem der bestemte. Andre kunne jo få den tanke, at det var fordi sandslottet blev bygget lidt længere oppe på stranden. Men i hvert fald var det er god bedrift på årets sidste dag.


Nikolaj ved sit sandslot paa Waikiki Beach

Nikolaj & Jakob i bølgerne på stranden ved Makapu'u Point.

udsigt over Makapu'u point

Så fandt vi Hawaii-bølgerne

I nat er det hele gået meget nemmere, Jonas var godt nok vågen i en lille time igen i nat, men det er han nu også tit derhjemme. Nikolaj har sovet rigtigt godt. Mette er godt udhvilet, hun sov også allerede kl. 20.30 i går aftes.

I dag skulle vi til Sea Life Park (http://www.sealifeparkhawaii.com/). Den levede til fulde op til alle fordommene om amerikanske theme parks og lignende. Det var væsentlig mere cirkus end det var at se dyrene i nogenlunde naturlige omgivelser. Det var nu da sjovt nok at se søløver og delfiner lave show. Nikolaj syntes dog, at klart det bedste var hoppeborgen. Om 27 $ så er i overkanten for en tur i en hoppeborg kan man jo nok diskutere.

Dagens højdepunkt kom imidlertid, da vi forlod Sea Life Park. Vi gik ned til en strand lige nedenfor Makapu’u Point. Det var en rigtig Hawaii strand. Store bølger, som Nikolaj og Jakob legede i og body-surfede på. Stilkarakteren for det sidste var dog nok ikke høj, men sjovt og spændende var det det i hvert fald, når man står i vand til knæene det ene øjeblik og det næste øjeblik rammes af en bølge, der vælter ind over hovedet. Lidt for vildt for Mettes smag og jeg må da også indrømme, at jeg gerne ville have haft en snor eller lignende i Nikolaj. Men vi slap helskindet fra det efter flere ture rutsjende og ”kolbøttende” hen ad stranden, når bølgerne væltede os. Nikolaj indså jo ikke, at det var farligt, så han skraldgrinede hver gang, bølgerne ramte os. Han forstod dog heldigvis, at uanset, hvad der skete, så skulle han holde fast i mig. Det lykkedes os da også at blive væltet helt omkuld og taget med af understrømmen et godt stykke. Den farligste kraft kommer jo ikke fra bølgen, når den bryder, men fra den understrøm, der følger, når vandet fra en stor bølge vil tilbage i havet igen.

Derefter tog vi bussen hjem ad igen. Nikolaj faldt i søvn undervejs, så for at holde ham vågen fandt vi på taxa-legen. Den er simpel. Tæl så mange taxaer du ser. Præmien var i øvrigt en M&M for hver taxa man så. Nikolaj fik 31 M&M’s.

Vi var hjemme omkring halv syv, så Nikolaj foreslog, at vi lige tog en tur i poolen inden den lukker kl. 19. Jonas blev parkeret i klapvognen og grinede, når vi andre hoppede i vandet.
På den måde blev det endnu en lang dag med aktiviteter fra tidlig morgen til aften. Det passede derfor alle godt, at vi havde besluttet at spise hjemme. Hotelværelset har nemlig et helt lille køkken også. Det er alle tiders bortset fra, at der kun er to af alt service – Nikolaj spiser med plasticbestik og så går det jo nok. Alt i alt et anbefalelsesværdigt hotel til prisen.

Sol, afslapning og en træt familie

At man først sover kl 5 om morgenen er jo ingen forhindring i at vågne til normal tid. På trods af 11 timers tidsforskel stod Nikolaj og Jonas op som de plejer kl. 7:15.

Vi stod op til dejligt vejr. Sol fra en skyfri himmel og dejlig varmt. Selv om jer hjemme i Danmark nok har vanskeligt ved at forestille jer det, så er vi lige så glade for vores aircondition, som I nok er for radiatorerne :-)

Det er en pudsig oplevelse dels at komme lige fra snevejr i Danmark til sol på Hawaii og dels at folk går i badetøj og siger happy new year.

Vi startede dagen med en amerikansk morgenmad med pandekager, french toast, røræg og bacon og friskpresset appelsinjuice. Så var bunden ligesom lagt for det meste af dagen.

Derefter gik turen til Waikiki Beach. Dejlig blåt hav og herlig strand, hvor vi i flere timer dystede med bølgerne. Ikke på et surfbræt som de fleste nok forbinder Hawaii med, men med hvem der skulle bestemme, hvor stort Nikolajs sandslot skulle være. Vi tabte. Nikolaj nød det varme vand og rullede sig i bølgerne, mens Jonas lidt mere betuttet sad i sandet og blev skyllet over en gang imellem. Mette og jeg nåede begge en dejlig svømmetur.

Efter frokost var alle friske på en lur. Den blev dog noget lang, da følger af manglende søvn og jetlag nu begyndte at melde sig. Jonas fik vi kun vækket for en kort stund, så han har sovet det meste af eftermiddagen og aftenen. Nikolaj blev meget mod sin vilje vækket og nåede lige en bid aftensmad før han faldt i søvn i klapvognen, mens vi gik en tur. Han spurgte grædende om, hvorfor han ikke måtte sove videre for vi plejede jo altid at sige, at han skulle i seng, når han var træt og umulig. Og det mente han i hvert fald, at han var nu :-) Han var endda for træt til at spise chokoladeknapper! Men indtil videre er det dog gået relativt nemt.

Det gik nogenlunde med at få vendt døgnet, men Nikolaj var vågen over 2 timer i nat. Jonas har sovet rimelig godt, så han er nogenlunde i ”Hawaii-tid” nu.
Vi har været på standen igen. Nikolaj er ganske overmodig. I dag skulle vi bygge endnu et sandslot endnu tættere på vandet. Det nåede aldrig at blive ret stort…

Nikolaj i bølgerne på Waikiki beach.

Aloha

Det er i nemt at være turist her på Hawaii – men der er sandelig også ganske mange af dem. Alle taler engelsk og kommunikationen er målrettet. Når noget er rettet mod turister, så begynder det med ”Aloha”. Det tvivler jeg på, at de lokale går og siger til hinanden hele tiden. Vi missede dog den klassiske blomsterkrans i lufthavnen. De søde hula-piger gad nok ikke vente til kl. 3 om natten, hvor vi ankom. Det har nu ikke efterladt et større savn…

Fly, fly og atter fly…

Vi ankom til vores hotel i Honululu ved 3-tiden om natten den 28. december efter ca. 33 timers rejse, der bød på flere ”overraskelser” end vi havde satset på. En rygsæk der forsvandt, et fly, der ikke kunne flyve og børn i fantastisk humør trods alle strabadserne var noget af det, der prægede den første rejsedag.

Nu er vores rejse endelig begyndt. Det holdt ellers hårdt med syge børn, mange hængepartier og julearrangementer, der trods lidt rejse-stress nåede at blive hyggelige. Men nu har børnene sagt farvel til de mange julegaver og vi er endelig på vej.

På vej – det har vi så været et stykke tid. For rejsen har givet et par ”overraskelser” undervejs, der gør, at jeg ikke længere er irriteret over, at der var indlagt god tid i transfer-lufthavnene.

Alt begyndte fint. Børnene var ganske friske, da vi vækkede dem kl. 5 tirsdag morgen – nok mere friske end Mette og jeg, der ikke havde nået så meget søvn. London kom vi til uden problemer andet end en lille times forsinkelse.

Det viser sig, at mens andre børn af pylrede forældre bringes til at sove ved, at (vel typisk) faderen kører rundt i lokalområdet i bilen for, at barnet er roligt – ja så skal Jonas i stedet flyve. Han sov i hvert fald med det samme, vi kom op i flyveren.

Nikolaj er meget optaget af at flyve, så afgangen fra København blev fulgt intenst. Vi sad i flyveren og ventede en halv times tid, men der er jo masser at se på ud af vinduet. Og ventetiden blev belønnet med første parket udsigt til den ene vinge, da flyet skulle af-ises. Take-off blev fulgt med lige så stor interesse yderligere en halv time senere. Og så snart hjulene havde sluppet jorden, sov Nikolaj med næsen mod ruden.

På den 11 timer lange tur til Los Angelas fik vi endda pladser med plads til babylift, som Jonas kunne sove i. Sove gjorde ingen af børnene nu så meget, men alle var i godt humør det meste af turen. Lidt yderligere forsinkelse gjorde, at vi ”kun” havde 7-8 timer til vi skulle videre. Det viste sig kun at være nok til at ordne det praktiske, så nogen L.A. sightseeing blev det ikke til alligevel.

Vel ankommet til Los Angeles skulle vi selv sørge for, at få vores bagage tjekket ind igen til indenrigsflyvningen til Honululu. Det var nu ikke det store problem, hvis blot bagagen altså havde været med flyet fra London. Den ene af de to rygsække, vi har med (desværre den største), havde nemlig taget en omvej. British Airways kunne dog efter nogen tids søgen fortælle, at den allerede ville ankomme 20 minutter efter vores fly til Honululu var fløjet:-) Men de lovede at bringe den ud til os ”en af de næste par dage”.

Således opløftet var det jo til at tage i stiv arm, at flyet til Honululu var forsinket en halv times tid. Desværre kunne flyet ikke holde til denne forsinkelse – i hvert blev det taget ud af drift, så vi manglede et fly til den sidste del af rejsen. Det tager forståelig nok lidt tid at støve et ekstra fly op, så forsinkelsen blev til mange timer. Det gav til gengæld mulighed for at vores forliste rygsæk nåede frem. For at spare på detaljerne, så er det en meget langvarig proces at få sådan en rygsæk omdirigeret, når British Airways først har sat sig for selv at transportere den til os i Honululu. Så jeg endte med at forlade indenrigslufthavnen og selv hente rygsækken i udenrigsankomsthallen. Og så skulle den igennem hele indtjekningen igen. Mette synes ikke, at det var helt fedt, at jeg forlod hende og familien for amerikanerne kan være noget emsige i sikkerhedskontrollen, så det kunne lige passe, at jeg ikke nåede ind til flyet igen. Men alt klappede.

Apropos det med sikkerhedskontrollen, så var vi nær ikke sluppet igennem den i London p.g.a. en mystisk udseende og selvlysende væske i vores håndbagage. Efter at alt var endevendt og testet for sprængstof viste det sig, at den farlige substans var vores lille flaske med sæbeboblevand. Der tages ikke mange chancer. Det må også være forklaringen på, at en mørklødet kvinde med tørklæde i hele den tid vi ventede på at få vores bagage tjekket måtte vente på afklaring af, hvorvidt hun kunne få lov at have sin tandbørste med i håndbagagen…

Vi nåede dog et lille smut uden for lufthavnen i L.A. Og det første vi ser er naturligvis en kæmpe limousine, der triller ind på fortovet foran os, for at en eller anden rigmandskone kan sætte sin datter af ved lufthavnen. Bilen var vel på længde med en mindre HT-bus.

Så tiden i L.A. gik hurtigt – og på en noget anden vis end vi nok havde regnet med. Efter 24 timers rejse var både børnene og vi ved at være godt stegte. Ingen af os havde sovet mere end 2-3 timer undervejs. Så for at undgå hidsige optrin med umulige børn hev Mette et hemmeligt trick op ad tasken. En ballon. Så gik der en times tid med leg og latter. Da flyet til Honululu blev yderligere forsinket blev børnene lagt til at sove. Mens de sov fik jeg både fundet vores forliste rygsæk og endda udstedt nye boardingpass for 3. gang fordi det lykkedes at finde nogle, der ville bytte sæder, så vi alle kunne sidde sammen på den sidste flyvning.

Da flyet til Honululu endelig var klar, kunne vi bære børnene sovende ind i flyveren, som var den første take-off som Nikolaj gik glip af. Efter 4 timers søvn var alle nogenlunde friske. Flyvetræthed – det er kun noget forældrene lider af. Efter 30 timeres rejse sad Nikolaj stadig i flyveren og sang ”vi er ude at flyve, vi er ude at flyve…” Og Jonas er glad det meste af tiden, hvis bare han kan få lov at se på Nikolaj.

Og vi fik endda al bagagen med os (på nær en ekstra-rygsæk, som sad sammen med min rygsæk. Den indeholdt dog kun et tøjdyr til Jonas – beklager Malene og Kenneth, det var jeres julegave – så vi begav os straks til hotellet, der viste sig glimrende. Først og fremmest ved at have åbent, for vi var noget trætte kl. halv fire om morgenen. Vel tjekket ind tog det dog lang tid at falde i søvn for børnene skulle lige lege. Der opspares jo meget energi på så lang en flyvetur.

Nu er flybilletterne endelig kommet.

Så mangler der snart ikke mere, før vi kan rejse. Nå ja, selvfølgelig lige at pakke, holde jule- og afskedsarrangementer, lukke ned på arbejdet m.m.

Og i dag kom der så også et helt nyt sæt køkkenlåger, der står og fylder hele bryggerset. De skal vel også monteres.

(For resten så er denne post sendt fra min mobil. Smart ikke.)

Oversigt over rejseruten - det bliver nogle lange flyveture

Tidszonerne jorden rundt

Tidszonerne kan jo findes mange steder, men her er en lille service rettet mod vores destinationer - håber den giver mening.

Lokale tidszoner
Hawaii (DK 12:00 = Hawaii 01:00 dvs. –11 timer)
Fiji (DK 12:00 = Fiji 23:00 dvs. +11 timer)
New Zealand (DK 12:00 = New Zealand 00:00 dvs. +12 timer)
Australien (DK 12:00 = Austr. (øst) 22:00 dvs. +10 timer)
Singapore (DK 12:00 = Singapore 19:00 dvs. +7 timer)

Vi har Jakobs mobiltlf. med, men den vil være slukket det meste af tiden. Vi træffes derfor bedst på e-mail eller sms, hvis I skal have fat i os. I kan også efterlade en kommentar her på bloggen.

Nu venter vi bare på flybilletterne

Endelig lykkedes det at få rejseplanen samlet. Det er godt at have overblikket selv om der selvfølgelig er mange huller undervejs. De første par uger skulle alt nu være nogenlunde på plads.

Der er booket hoteller i hele perioden på Hawaii - nytåret er vist højsæson for amerikanernes Hawaii-rejser, så der var allerede fuldt booket flere steder, så det var vist godt, at vi fik det på plads på forhånd.

På Fiji har vi booket de første 2 dage på det fantastiske (dyre) Treasure Island - en ø, hvor man bor i hytter lige ned til vandet. Det bliver rigtig godt tror jeg. Desværre er det så dyrt, at de resterende dage på Fiji må blive på noget mere jævne vilkår. Vi har fundet et par backpacker-steder, som vi vil se på.

I New Zealand har vi både de første overnatninger på plads samt en autocamper det meste af tiden. Derefter må vi tage det som det kommer. Bliver vi glade for autocamperen gør vi måske det samme i Australien. Er vi trætte af at køre tager vi nok tog en del af vejen. Vi skal nemlig hele den lange vej fra Melbourne til Cains.

Vi vil prøve at opdatere rejseplanen undervejs, når mere falder på plads.

Jeg har lige rykket for flybilletter og visum. Det ville være surt, hvis det strandende i juleposten :-(

Så er rejseplanen klar

REJSEPLAN

Afrejsetidspunkter
27.12.05: Hawaii
10.01.06: Fiji
17.01.06: New Zealand
26.02.05: Australien
26.03.05: Singapore

København --> Hawaii
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Dato Kl. Info
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
27.12.05 7.55 BA 811 København
27.12.05 9.15 OK London Heathrow Airport
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
27.12.05 11.55 BA 283 London Heathrow Airport
27.12.05 14.55 OK Los Angeles
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
27.12.05 20.00 QF 3060 Los Angeles
27.12.05 23.56 OK Honolulu International Apt
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
27.12.05 – 03.01.06 Honolulu, Oahu
Ambassador Hotel of Waikiki
2040 Kuhio Avenue,Honolulu, Hawaii 96815 USA
http://www.ambassadorwaikiki.com/
Phone: (808) 941-7777 Fax: (808) 951-3939E-mail: reservations@ambassadorwaikiki.com
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
03.01.06 Honululu --> Hilo, Hawaii “Big Island”
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
03.01.06 – 08.01.06 Outrigger Keauhou Beach resort
78-6740 Alii Drive, Kailua-Kona, Hawaii, 96740Phone: 808-322-3441Fax: 808-322-3117
http://outrigger.com/hotels_detail.aspx?hotel=93
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––


Hawaii --> Fiji
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Dato Kl. Info
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
09.01.06 0.35 QF 3840 Honolulu International Apt
10.01.06 5.20 OK Nadi
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
10.01.06 – 12.01.06 Treasure Island Resort Fiji
P.O. BOX 2210, LAUTOKA, FIJI.
Phone: (679) 6666-999
FAX: (679) 6666-955
Email: treasureisland@connect.com.fj
http://www.fiji-treasure.com/
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
12.01.06 – 17.01.06 Aquarius Pacific Hotel
17 Wasawasa Road, P O Box 7, Nadi, Fiji
Phone: (679) 672 6000
Fax: (679) 672 6001
E-mail: reservations@aquarius.com.fj;
http://www.aquarius.com.fj/
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––


Fiji --> New Zealand
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Dato Kl. Info
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
17.01.06 8.45 FJ 411 Nadi
17.01.06 12.45 OK Auckland
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
17.01.06 – 19.01.06 Airedale Hotel, Auckland
380 Queen Street
Auckland
Phone. 09 374 1741
Fax. 09 374 1740
http://www.scenic-circle.co.nz/hotel.asp?id=1
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
24.01.06 – 23.02.06 Autocamper
Gateway Motorhome Hire.
Phone: +64 9 296 1652
Fax: +64 9 296 1653
E-mail: info@motorhomehire.co.nz
http://www.blogger.com/www.motorhomehire.co.nz
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––


New Zealand --> Australien
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Dato Kl. Info
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
26.02.06 15.25 QF 308 Christchurch
26.02.06 17.10 OK Melbourne
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
26.02.06 – 28.02.06 Clarion Suites Gateway, Melbourne
Clarion Suites Gateway
1 William Street
Melbourne, VIC 3000
Tlf. 03 9296 8888 Fax. 03 9296 8880
http://www.clarionsuitesgateway.com.au/
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––


Australien --> Singapore
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Dato Kl. Info
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
26.03.06 14.30 AO 7861 Cairns
26.03.06 18.55 OK Singapore
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––


Singapore --> København
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Dato Kl. Info
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
29.03.06 22.40 QF 3345 Singapore
30.03.06 5.15 OK London Heathrow Airport
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
30.03.06 9.55 BA 814 London Heathrow Airport
30.03.06 12.45 OK København
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Nu er vi snart klar

16 dage endnu.

Der er jo ikke så meget interesant at fortælle om rejsen før vi er kommet afsted. Men når vi rejser bliver der forhåbentlig mere aktivitet undervejs. Det er nu vældig smart - jeg kan uploade til min blog fra både e-mail, internet og endda mobiltlf, så der skulle være muligheder for at holde jer underrettet.

I er i hvert fald velkomne til at følge med her.Flybilletterne har været bestilt længe, men nu begynder vi at nærme os afrejsen. Den 27. december tidligt om morgenen tager vi afsted fra Kastrup alle 4.

Lige nu bekymrer vi os mest om de praktiske ting. Fx om hvordan vi overhovedet bliver i stand til at pakke så begrænset, at vi kan have det hele uden at segne under vægt og omfang af bagagen. Vi kommer nok til at sortere hårdt, når vi går i gang med at pakke.