Det er koldt, det regner eller sner og næsten alt er ved det gamle. Ikke underligt, at vi synes, at det er lidt anti-klimaks at komme hjem.
Det har været mærkeligt at komme hjem igen. Vi har oplevet så meget og er jo på den måde blevet forandret. Men her er alt som det plejer. Vejret er kedeligt og koldt. Hovedgaden i Vanløse ser ud som den gjorde før vi tog af sted o.s.v. Man har egentlig mest lyst til at sætte sig i bilen og køre et nyt sted hen – ligesom vi gjorde næsten hver dag på vores rejse.
Børnene er nu faldet rimelig hurtigt til. Både Nikolaj og Jonas rodede hurtigt alt legetøjet ud derhjemme og så blev der leget løs med det.
Jonas er ved at lære det ordentlig at kende igen herhjemme. Han kunne vist ikke huske noget som helst herhjemmefra – måske lige bortset fra hans skifteplads, som han smilede meget til. Men han færdes helt hjemmevant efter et par dage. Han bliver desværre meget ked af det, når vi ikke alle sammen er der. Når Nikolaj og Jakob tager i børnehave og på arbejde kravler han rundt og gennemsøger alle rum derhjemme og bliver ked af det, når han ikke kan finde dem.
Nikolaj er faldet utrolig hurtigt til igen. Han nyder at lege med alle vennerne fra børnehaven – og ikke mindst med Bertram og Arthur. Men man kan også se, at de har udviklet sig i forskellige retninger. Nikolaj vil helst lege noget med fuld fart på og god brug af fantasien – typisk noget med at kæmpe store slag med hans sværd og skjold. Arthur (og Bertram) er blevet endnu mere fokuseret på computerspil. Og ligesom Nikolaj har vanskeligt ved at følge med i deres verdener fra computerspil og andet, så har de også lidt vanskeligt ved at følge med i Nikolajs mange historier. For historier fortæller han endnu. Vi hører dem ikke så meget som på rejsen, men de kommer tit. Første gang han mødte Ulf i børnehaven hilste han også ”Hajdræberen Ulf” (fra historien om guldgraverne Nikolaj og Jonas og deres venner). Ulf blev noget fornærmet, for han troede, at det første Nikolaj sagde til ham efter at have været væk i tre måneder var ”hej grimme Ulf”.
Mette blev desværre syg med et maveonde, så hun har ligget brak hele den første uge. Jakob måtte derfor begynde den første dag på arbejdet med at have Jonas med. Men når de nu har været sammen hele tiden i tre måneder var det måske egentlig en meget god ”udslusning”. Efterhånden er Jakob kommet i fuld gang igen og det varer (desværre) nok ikke længe før alt er tilbage i den gamle hverdag – men det er næppe sidste gang, at vi tager sådan et afbræk fra hverdagen…
06 april 2006
01 april 2006
Det var det hele værd
Vores rejse har absolut været noget af det bedste vi har oplevet og vi kan vist alle klart anbefale den måde at bruge sin orlov på.
Det har været dejligt at være sammen hele familien. Vi har da været spændte på, hvordan det nu skulle gå med at være så tæt sammen så længe – det er vi ikke lige vant til. Men det er gået over al forventning. Og at få så mange oplevelser sammen er helt sikkert noget vi vil kunne leve længe på.
Der er helt sikkert mange steder i verden, der er rigtig spændende, når man har så god tid, som de tre måneders rejse har givet os. Men vi har bestemt ikke fortrudt rejseruten.
Hawaii var fantastisk fordi vi kom lige fra det kolde jule-vejr i Danmark til sol og strand. Og at Nikolaj fik lært at snorkle gjorde oplevelserne på Big Island endnu mere fantastiske. Der var fantastisk flotte fisk og det var en drøm, der gik i opfyldelse, da vi svømmede sammen med de store havskildpadder.
Fiji var et fantastisk stop ”tæt på paradis” på den lille (og dyr) ø Treasure Island, hvor vi boede i en hytte lige ned til stranden.
New Zealand var ikke uden grund rejsens hovedmål. Det er som om alverdens natur er samlet i lille skala her. Tropiske regnskove, grønt bakkelandskab, gyldne strande, vulkaner og kogende søer, bjerge med gletsjere og vandfald – og alt sammen utrolig nemt at nå frem til. Alle mennesker burde ganske enkelt besøge New Zealand mindst én gang i deres liv! (Men helst ikke på én gang for en fanastisk ting var også, at mange af oplevelserne havde man stort set for sig selv.)
Australien er præget af de store afstande, så her skulle vi nok have haft en del længere tid for rigtig at få landet ”ind under huden”. Men specielt dyrelivet er imponerende (både til lands og til vands). Og turen i hulerne i Buchan var også helt uforglemmelig.
Singapore blev et tropisk varmt men hyggeligt afbræk inden hjemrejsen.
Alle steder har været nemme at besøge med børnene – gode overnatningsmuligheder, ingen fare for malaria m.v. Det har været optimalt for at alle kunne slappe af og nyde rejsen.
Børnene har affundet sig næsten eksemplarisk med rejseform, aktiviteter og vores sære luner. Det har ikke givet særlige problemer at rejse med dem.
Jonas har ganske givet nydt at være sammen med både mor, far og storebror døgnet rundt. Og så er der sket utrolig meget med ham undervejs; Han er begyndt at kravle – og han var endda så streng, at nu hvor Jakob holder barselsorlov med ham, så vælger han naturligvis at kravle for første gang, mens Jakob er ude for at handle. Han har fået otte tænder, så hans smil er helt anderledes. Han spiser alt, rejser sig op ad alting, leger i vandet og meget mere. Ja, der sker meget på tre måneder og det har været en fornøjelse at kunne følge det tæt.
Nikolaj har helt sikkert også nydt rejsen. Han er vokset rigtig meget – ikke så meget fysisk men i udholdenhed og modenhed. Efter en måned på farten kunne han være med til at vandre en hel dag i bjergene, han udforsker og eksperimenterer og så er han for alvor blevet en vandhund. På vores vandreture har Nikolaj oftest være at finde i front med en pind i hånden og enten synge eller fortælle historier for sig selv. Og så er han (for det meste) en god storebror. Han og Jonas har haft det rigtig godt sammen, selv om Nikolaj nogle gange glemmer, hvor lille Jonas er og er lidt for voldsom.
En af de sidste dage på rejsen spurgte Jakob ham, hvad han helst ville opleve igen. Svaret kom hurtigt:
1. vandrutsjebane
2. hotel med swimmingpool
3. snorkle og bade
Hvis vi skal forsøge at lave en prioritering af de bedte oplevelser er det nu nok:
1. snorkle med skildpadder og fisk (og med Nikolaj)
2. gletsjertur med helikopter og til fods
3. ”bjergbestigning” i Fiordland
4. vandretur og bade ved vandfald i Fiji
5. de flotte drypstenshuler ved Buchan
Og naturligvis at være sammen hele familien om alle de oplevelser.
Men vi er i hvert fald alle enige om, at det har været en rigtig god rejse!
Det har været dejligt at være sammen hele familien. Vi har da været spændte på, hvordan det nu skulle gå med at være så tæt sammen så længe – det er vi ikke lige vant til. Men det er gået over al forventning. Og at få så mange oplevelser sammen er helt sikkert noget vi vil kunne leve længe på.
Der er helt sikkert mange steder i verden, der er rigtig spændende, når man har så god tid, som de tre måneders rejse har givet os. Men vi har bestemt ikke fortrudt rejseruten.
Hawaii var fantastisk fordi vi kom lige fra det kolde jule-vejr i Danmark til sol og strand. Og at Nikolaj fik lært at snorkle gjorde oplevelserne på Big Island endnu mere fantastiske. Der var fantastisk flotte fisk og det var en drøm, der gik i opfyldelse, da vi svømmede sammen med de store havskildpadder.
Fiji var et fantastisk stop ”tæt på paradis” på den lille (og dyr) ø Treasure Island, hvor vi boede i en hytte lige ned til stranden.
New Zealand var ikke uden grund rejsens hovedmål. Det er som om alverdens natur er samlet i lille skala her. Tropiske regnskove, grønt bakkelandskab, gyldne strande, vulkaner og kogende søer, bjerge med gletsjere og vandfald – og alt sammen utrolig nemt at nå frem til. Alle mennesker burde ganske enkelt besøge New Zealand mindst én gang i deres liv! (Men helst ikke på én gang for en fanastisk ting var også, at mange af oplevelserne havde man stort set for sig selv.)
Australien er præget af de store afstande, så her skulle vi nok have haft en del længere tid for rigtig at få landet ”ind under huden”. Men specielt dyrelivet er imponerende (både til lands og til vands). Og turen i hulerne i Buchan var også helt uforglemmelig.
Singapore blev et tropisk varmt men hyggeligt afbræk inden hjemrejsen.
Alle steder har været nemme at besøge med børnene – gode overnatningsmuligheder, ingen fare for malaria m.v. Det har været optimalt for at alle kunne slappe af og nyde rejsen.
Børnene har affundet sig næsten eksemplarisk med rejseform, aktiviteter og vores sære luner. Det har ikke givet særlige problemer at rejse med dem.
Jonas har ganske givet nydt at være sammen med både mor, far og storebror døgnet rundt. Og så er der sket utrolig meget med ham undervejs; Han er begyndt at kravle – og han var endda så streng, at nu hvor Jakob holder barselsorlov med ham, så vælger han naturligvis at kravle for første gang, mens Jakob er ude for at handle. Han har fået otte tænder, så hans smil er helt anderledes. Han spiser alt, rejser sig op ad alting, leger i vandet og meget mere. Ja, der sker meget på tre måneder og det har været en fornøjelse at kunne følge det tæt.
Nikolaj har helt sikkert også nydt rejsen. Han er vokset rigtig meget – ikke så meget fysisk men i udholdenhed og modenhed. Efter en måned på farten kunne han være med til at vandre en hel dag i bjergene, han udforsker og eksperimenterer og så er han for alvor blevet en vandhund. På vores vandreture har Nikolaj oftest være at finde i front med en pind i hånden og enten synge eller fortælle historier for sig selv. Og så er han (for det meste) en god storebror. Han og Jonas har haft det rigtig godt sammen, selv om Nikolaj nogle gange glemmer, hvor lille Jonas er og er lidt for voldsom.
En af de sidste dage på rejsen spurgte Jakob ham, hvad han helst ville opleve igen. Svaret kom hurtigt:
1. vandrutsjebane
2. hotel med swimmingpool
3. snorkle og bade
Hvis vi skal forsøge at lave en prioritering af de bedte oplevelser er det nu nok:
1. snorkle med skildpadder og fisk (og med Nikolaj)
2. gletsjertur med helikopter og til fods
3. ”bjergbestigning” i Fiordland
4. vandretur og bade ved vandfald i Fiji
5. de flotte drypstenshuler ved Buchan
Og naturligvis at være sammen hele familien om alle de oplevelser.
Men vi er i hvert fald alle enige om, at det har været en rigtig god rejse!
30 marts 2006
Vel hjemme igen
Hjemrejsen gik ganske godt. Både Nikolaj og Jonas faldt i søvn efter ca. en times flyvning og sov næsten otte timer. Vi sov også 6-7 timer og så føles den 13 timer lange flyvetur jo ikke længere så lang. Vi ankom til London lidt i seks om morgenen (lokal tid) og havde kun en god times ventetid før flyet til København gik.
Desværre var det åbenbart ikke tid nok til at læsse vores bagage på flyet til København for den nåede i hvert fald ikke samme fly som os. Den bliver i stedet leveret til os senere på dagen. Det er da godt, at det er på hjemrejsen, at det sker :-)
I lufthavnen blev vi hentet af Charlotte med børnene, mormor og morfar samt farmor og Mikkel. Jonas var meget betuttet og ikke særlig stolt ved alle de ”fremmede” mennesker, der ville hilse på. Han havde vist glemt dem alle, selv om Mette har spillet huskespillet med billederne af familien med ham.
Nikolaj faldt hurtigt helt ind i pjat og leg med Arthur og Bertram. Det var som om, vi kun havde været en uge væk. Men Bertram var godt nok var imponeret, da Nikolaj fortalte om cyklonen i Australien, der rev tage af huse og væltede biler.
Alle (undtagen Mikkel, der havde timer) fulgte med hjem til Kirkebjerg allé. Det var helt mærkeligt at komme hjem igen. Vi havde næsten glemt, hvordan der så ud. Heldigvis havde Inger lige været der, så der var herlig nyrengjort. Men sikke bunker af post der lå. Charlotte og Lars havde holdt øje med posten og den var sirligt sorteret i flere bunker. Desværre var bunken med rudekuverter blandt de største ;-(
Der gik ikke lang tid før næsten alt legetøjet var ryddet ud og resten af dagen legede Nikolaj med Bertram og Arthur. Jonas faldt også hurtigt til og kravlede rundt og udforskede alt det ”nye”. Så meget spændende plejede der jo ikke at være på hotel-/motelværelserne.
Men vi blev godt nok trætte hen mod aftenen. Det bliver spændende at se, hvordan det går med at få vendt døgnet.
Desværre var det åbenbart ikke tid nok til at læsse vores bagage på flyet til København for den nåede i hvert fald ikke samme fly som os. Den bliver i stedet leveret til os senere på dagen. Det er da godt, at det er på hjemrejsen, at det sker :-)
I lufthavnen blev vi hentet af Charlotte med børnene, mormor og morfar samt farmor og Mikkel. Jonas var meget betuttet og ikke særlig stolt ved alle de ”fremmede” mennesker, der ville hilse på. Han havde vist glemt dem alle, selv om Mette har spillet huskespillet med billederne af familien med ham.
Nikolaj faldt hurtigt helt ind i pjat og leg med Arthur og Bertram. Det var som om, vi kun havde været en uge væk. Men Bertram var godt nok var imponeret, da Nikolaj fortalte om cyklonen i Australien, der rev tage af huse og væltede biler.
Alle (undtagen Mikkel, der havde timer) fulgte med hjem til Kirkebjerg allé. Det var helt mærkeligt at komme hjem igen. Vi havde næsten glemt, hvordan der så ud. Heldigvis havde Inger lige været der, så der var herlig nyrengjort. Men sikke bunker af post der lå. Charlotte og Lars havde holdt øje med posten og den var sirligt sorteret i flere bunker. Desværre var bunken med rudekuverter blandt de største ;-(
Der gik ikke lang tid før næsten alt legetøjet var ryddet ud og resten af dagen legede Nikolaj med Bertram og Arthur. Jonas faldt også hurtigt til og kravlede rundt og udforskede alt det ”nye”. Så meget spændende plejede der jo ikke at være på hotel-/motelværelserne.
Men vi blev godt nok trætte hen mod aftenen. Det bliver spændende at se, hvordan det går med at få vendt døgnet.
29 marts 2006
Zoologisk have – og så hjemad
Det er mærkeligt, at vi nu er på vej hjem. Formiddagen på vores sidste dag i Singapore brugte vi på at pakke. Pudsigt nok har vi mindre med hjem end ud, så det er lykkedes os at holde indkøbene undervejs rimelig begrænsede.
Derefter tog vi til Singapores zoologiske have. Den ligger næsten i den helt anden ende af landet, så det tog omkring ½ time i taxa at komme dertil. Det er spøjst med et land, der er så lille, at man kan køre fra den ene ende af landet til den anden på en time.
Den zoologiske have er meget flot. Den ligger midt i en lille tropisk regnskov, så blomster, træer og vand udsmykker haven. Men attraktionen er naturligvis dyrene. Det pudsige ved Singapores zoologiske have er, at flere af dyrene kan gå frit omkring. Det er selvfølgelig set andre steder med påfugle og høns, men når der pludselig svinger sig en orangutang i træerne over hovedet på en, så er det ret imponerende. Mange af de dyr, som man ikke lige kan lade vandre frit omkring er naturligvis spærret inde, men ikke med hegn og mure, men i stedet blot med dybe grave, der så er velbevokset, så man næsten har indtryk af at gå sammen med giraffer, zebraer, næsehorn og gnuer. Både løver, krokodiller og de hvide tigre var dog heldigvis buret mere forsvarligt inde.
Vi fik også lov at ride en tur på en elefant. Nikolaj syntes, at det var så fantastisk, så han måtte have to ture.
Og så er fodringen gjort mere naturlig. Vi så f.x. isbjørnene blive fodret med levende fisk.
Vi brugte stort set hele dagen i den zoologiske have, så da vi kom tilbage til hotellet var det for at tage en taxa videre til lufthavnen. Vi kom derud i god tid – næsten tre timer før afgang, men det endte alligevel med, at vi måtte løbe ud til gaten for at nå det. Mellemtiden brugte vi på at få ændret flybilletterne fra London, så vi kunne komme tre timer før hjem. Det er fedt ikke at skulle se frem til fire-fem timers ventetid i London.
Nå, ja og så skiftede vi tøj. Det var mærkeligt at tage lange bukser og ikke mindst sko og strømper på. Det har vi ikke haft i lang tid.
Derefter tog vi til Singapores zoologiske have. Den ligger næsten i den helt anden ende af landet, så det tog omkring ½ time i taxa at komme dertil. Det er spøjst med et land, der er så lille, at man kan køre fra den ene ende af landet til den anden på en time.
Den zoologiske have er meget flot. Den ligger midt i en lille tropisk regnskov, så blomster, træer og vand udsmykker haven. Men attraktionen er naturligvis dyrene. Det pudsige ved Singapores zoologiske have er, at flere af dyrene kan gå frit omkring. Det er selvfølgelig set andre steder med påfugle og høns, men når der pludselig svinger sig en orangutang i træerne over hovedet på en, så er det ret imponerende. Mange af de dyr, som man ikke lige kan lade vandre frit omkring er naturligvis spærret inde, men ikke med hegn og mure, men i stedet blot med dybe grave, der så er velbevokset, så man næsten har indtryk af at gå sammen med giraffer, zebraer, næsehorn og gnuer. Både løver, krokodiller og de hvide tigre var dog heldigvis buret mere forsvarligt inde.
Vi fik også lov at ride en tur på en elefant. Nikolaj syntes, at det var så fantastisk, så han måtte have to ture.
Og så er fodringen gjort mere naturlig. Vi så f.x. isbjørnene blive fodret med levende fisk.
Vi brugte stort set hele dagen i den zoologiske have, så da vi kom tilbage til hotellet var det for at tage en taxa videre til lufthavnen. Vi kom derud i god tid – næsten tre timer før afgang, men det endte alligevel med, at vi måtte løbe ud til gaten for at nå det. Mellemtiden brugte vi på at få ændret flybilletterne fra London, så vi kunne komme tre timer før hjem. Det er fedt ikke at skulle se frem til fire-fem timers ventetid i London.
Nå, ja og så skiftede vi tøj. Det var mærkeligt at tage lange bukser og ikke mindst sko og strømper på. Det har vi ikke haft i lang tid.
28 marts 2006
Little India og Chinatown
Vi begyndte dagen med mere shopping. Denne gang gik vi mere målrettet efter nogle forskellige elektronik-ting og vi tog derfor til elektronik-mekkaet ”Sim Lim Square”, der ligger kun 10 minutters gang fra vores hotel. Sim Lim Square er et indkøbscenter i seks etager med elektronikforretninger indenfor computere, mobiltlf, mp3’ere, kameraer, videokameraer og hifi m.v.
Dagen før havde vi impuls-købt zoom- og vidvinkellinse til vores kamera. Telelinsen virker glimrende, men vi fandt hurtigt ud af, at vi kunne have fået linserne til næsten den halve pris, hvis vi havde ventet med at købe dem til vi kom til Sim Lim Square. Nå, men så lærer man også det, og i dag var vi velforberedte med priser fra nette på de ting vi ledte efter. Jakob ville gerne have nogle ting til sin computer og vi ville købe et gameboy med hjem. Men det viste sig, at priserne stort set ikke kunne presses under priserne i Danmark (i danske netbutikker). Prisforskellen er ikke meget større end 20%, hvilket svarer til forskellen i moms mellem Danmark og Singapore. Det er ikke nok til at give afkald på dansk garanti. Vi havde egentlig regnet med, at prisforskellene var større. Det er de sikkert også hvis man sammenligner med udsalgspriserne i danske fotobutikker, Elgiganten og lignende, men sammenlignet med de billigste priser at finde på nettet er forskellen ikke stor. Så skal man i hvert fald nok til at lede efter billige netbutikker her i Singapore. Man kan måske spare lidt mere ved at købe i ”Little India”, men her er udvalget ret lille.
Men det var nu sjovt at gå rundt i sådan et elektronik-mekka. Jakob var i hvert fald meget begejstret. Børnene delte nu ikke denne begejstring. Jonas sov og Nikolaj syntes – meget forståeligt – at det var kedeligt.
Vi spadserede videre til ”Little India” for at spise frokost der. Som navnet indikerer er det byens indiske kvarter. Den flotte side af kvarteret er de rigt udsmykkede templer og de mange små sjove butikker med souvenirs, indiske specialiteter og tøj, der sikkert gør sig godt i New Delhi, men som ikke helt ligner de seneste danske designlinier. Den mindre flatterende side af kvarteret kom vi til blot et par gade væk fra hovedstrøget. Her bor folk i blikskure og arbejder med at stable sten eller strippe gamle kabler for kobber.
Om eftermiddagen tog vi en taxa til Chinatown. Det er et godt stykke fra vores hotel, så taxaturen tog vel ca. 20 minutter og kostede den nette sum af 7 $ (ca. 25 kr.). Det er ikke mærkelig, at taxa er en meget anvendt transportform og der er da også omkring 25.000 taxaer i Singapore.
Chinatown ligner den slags kvarterer i mange andre storbyer. Men det er rigtig hyggeligt med markedsboder, gøgl på gadehjørnerne og masser gadekøkkener. Vi sprang nu gadekøkkenerne over i dag og spiste i stedet på en pænere restaurant. Det var virkelig godt.
Nu nærmer vi os hastigt hjemrejsen og det er derfor godt at høre, at det begynder at blive lunere i Danmark. Det er snart lang tid siden vi har været steder, hvor der (uden aircondition) har været under 28-30 grader.
Og en anden god nyhed hjemmefra. Anja har skaffet seniorerne internet i Gadevang, så Jakob fik en rigtig hyggelig hilsen fra alle FDF’erne.
Dagen før havde vi impuls-købt zoom- og vidvinkellinse til vores kamera. Telelinsen virker glimrende, men vi fandt hurtigt ud af, at vi kunne have fået linserne til næsten den halve pris, hvis vi havde ventet med at købe dem til vi kom til Sim Lim Square. Nå, men så lærer man også det, og i dag var vi velforberedte med priser fra nette på de ting vi ledte efter. Jakob ville gerne have nogle ting til sin computer og vi ville købe et gameboy med hjem. Men det viste sig, at priserne stort set ikke kunne presses under priserne i Danmark (i danske netbutikker). Prisforskellen er ikke meget større end 20%, hvilket svarer til forskellen i moms mellem Danmark og Singapore. Det er ikke nok til at give afkald på dansk garanti. Vi havde egentlig regnet med, at prisforskellene var større. Det er de sikkert også hvis man sammenligner med udsalgspriserne i danske fotobutikker, Elgiganten og lignende, men sammenlignet med de billigste priser at finde på nettet er forskellen ikke stor. Så skal man i hvert fald nok til at lede efter billige netbutikker her i Singapore. Man kan måske spare lidt mere ved at købe i ”Little India”, men her er udvalget ret lille.
Men det var nu sjovt at gå rundt i sådan et elektronik-mekka. Jakob var i hvert fald meget begejstret. Børnene delte nu ikke denne begejstring. Jonas sov og Nikolaj syntes – meget forståeligt – at det var kedeligt.
Vi spadserede videre til ”Little India” for at spise frokost der. Som navnet indikerer er det byens indiske kvarter. Den flotte side af kvarteret er de rigt udsmykkede templer og de mange små sjove butikker med souvenirs, indiske specialiteter og tøj, der sikkert gør sig godt i New Delhi, men som ikke helt ligner de seneste danske designlinier. Den mindre flatterende side af kvarteret kom vi til blot et par gade væk fra hovedstrøget. Her bor folk i blikskure og arbejder med at stable sten eller strippe gamle kabler for kobber.
Om eftermiddagen tog vi en taxa til Chinatown. Det er et godt stykke fra vores hotel, så taxaturen tog vel ca. 20 minutter og kostede den nette sum af 7 $ (ca. 25 kr.). Det er ikke mærkelig, at taxa er en meget anvendt transportform og der er da også omkring 25.000 taxaer i Singapore.
Chinatown ligner den slags kvarterer i mange andre storbyer. Men det er rigtig hyggeligt med markedsboder, gøgl på gadehjørnerne og masser gadekøkkener. Vi sprang nu gadekøkkenerne over i dag og spiste i stedet på en pænere restaurant. Det var virkelig godt.
Nu nærmer vi os hastigt hjemrejsen og det er derfor godt at høre, at det begynder at blive lunere i Danmark. Det er snart lang tid siden vi har været steder, hvor der (uden aircondition) har været under 28-30 grader.
Og en anden god nyhed hjemmefra. Anja har skaffet seniorerne internet i Gadevang, så Jakob fik en rigtig hyggelig hilsen fra alle FDF’erne.
27 marts 2006
Singapore
Det lykkedes ikke Nikolaj helt at få omstillet de to timers tidsforskel fra Cairns, så han vågnede ved seks-tiden, selv om han var gået de to timer senere i seng. Han og Jakob begyndte derfor dagen med en spadseretur i det noget mennesketomme Singapore.
Vi er rigtig kommet til tropisk klima. Fugtig hede og regnvejr prægede den første dag i Singapore. Men heldigvis gør det ikke så meget, for vi brugte det meste af dagen på shoppingtur på hovedstrøget ”Orchard Road”. Langs med vejen ligger kæmpestore indkøbscentre på rad og række – og selvfølgelig alle sammen med aircondition.
Det var nu jævnt kedeligt til at begynde med for de fleste forretninger åbnede først ved ellevetiden. Men så kom der også fart på. Øverst oppe i indkøbscentrene ligger de mere fashionable butikker. Men flere steder er kældrene fyldt med op til 50 forskellige små elektronikforretninger. Vi var på jagt efter et nyt digitalkamera, men da det eneste vi egentlig for alvor savner er mere zoom, bed vi på at købe en zoom-linse til kameraet i stedet, så det nu har 6x zoom. Ikke helt så meget, som vi ønskede, men da vi helst heller ikke vil have et kamera, der fylder meget mere end det vi har, er det lidt vanskeligt. I hvert fald, hvis det skal tage lige så gode billeder som vores Canon.
Om vi gjorde et godt køb må tiden jo vise, men vi fik vist ikke pruttet prisen langt nok ned for sælgeren så lidt for glad ud, da vi gik. Vi endte med at give 260,- Singapore $ (ca. 900,- kr) for en tele- og en vidvinkellinse (prisen begyndte ved 800 $). Zoomen er vi godt tilfredse med indtil nu, men vidvinklen giver nu kun en ret begrænset fordel.
Vi endte med at bruge over fem timer på Orchard Road, så vi var trætte i benene, da vi kom hjem til hotellet. Efter en pause på hotellet gik vi ned i en af de mange ”foodcourts” og spiste. Det er en samling af 5-10 forskellige små asiatiske spisesteder. Vi endte med at købe vores mad fem forskellige steder; et sted solgte retter med and, et andet sted med kylling, et tredje sted solgte svinekød, et fjerde stod for at sælge drikkevarerne og et femte for at sælge frugt til dessert.
Vi er rigtig kommet til tropisk klima. Fugtig hede og regnvejr prægede den første dag i Singapore. Men heldigvis gør det ikke så meget, for vi brugte det meste af dagen på shoppingtur på hovedstrøget ”Orchard Road”. Langs med vejen ligger kæmpestore indkøbscentre på rad og række – og selvfølgelig alle sammen med aircondition.
Det var nu jævnt kedeligt til at begynde med for de fleste forretninger åbnede først ved ellevetiden. Men så kom der også fart på. Øverst oppe i indkøbscentrene ligger de mere fashionable butikker. Men flere steder er kældrene fyldt med op til 50 forskellige små elektronikforretninger. Vi var på jagt efter et nyt digitalkamera, men da det eneste vi egentlig for alvor savner er mere zoom, bed vi på at købe en zoom-linse til kameraet i stedet, så det nu har 6x zoom. Ikke helt så meget, som vi ønskede, men da vi helst heller ikke vil have et kamera, der fylder meget mere end det vi har, er det lidt vanskeligt. I hvert fald, hvis det skal tage lige så gode billeder som vores Canon.
Om vi gjorde et godt køb må tiden jo vise, men vi fik vist ikke pruttet prisen langt nok ned for sælgeren så lidt for glad ud, da vi gik. Vi endte med at give 260,- Singapore $ (ca. 900,- kr) for en tele- og en vidvinkellinse (prisen begyndte ved 800 $). Zoomen er vi godt tilfredse med indtil nu, men vidvinklen giver nu kun en ret begrænset fordel.
Vi endte med at bruge over fem timer på Orchard Road, så vi var trætte i benene, da vi kom hjem til hotellet. Efter en pause på hotellet gik vi ned i en af de mange ”foodcourts” og spiste. Det er en samling af 5-10 forskellige små asiatiske spisesteder. Vi endte med at købe vores mad fem forskellige steder; et sted solgte retter med and, et andet sted med kylling, et tredje sted solgte svinekød, et fjerde stod for at sælge drikkevarerne og et femte for at sælge frugt til dessert.
26 marts 2006
Farvel til Australien
Fly fra Townsville til Cairns kl. 8. Afgang fra Cairns til Darwin kl. 13. Fortsætte efter stop i Darwin kl 16. Ankomst til Singapore kl. 17:30 (Singapore-tid – i Townsville var klokken blevet 19:30).
Det blev noget af en ”flydag” i dag. Vi var jo nødt til at flyve fra Townsville til Cairns, så det var en tur mere end planlagt, men at mellemlandingen i Darwin inkluderede, at alle skulle ud af flyet og vente en time på at få lov at komme ind igen, var lidt en streg i regningen. Men bortset fra det gik turen nu rigtig godt. Jonas og Jakob havde desværre fået et maveonde, så de var ikke så friske, så Jonas måtte underholdes med mange traveture op og ned ad flygangene. Det giver til gengæld gode muligheder for at snakke med de andre passagerer – enten andre i samme situation med små børn eller folk der står i kø til toiletterne. Så vi fik hørt lidt om Singapore undervejs.
Vel ude af lufthavnen fik en ivrig taxachauffør lokket os hen til sin lille bil. Jakob udtrykte ellers bekymring for om bagagen kunne være der, men det ville bestemt ikke være noget problem lovede taxachaufføren og åbnede sit magiske bagagerum, der åbenbart måtte kunne udvides til det tredobbelte efter behov. Det kunne det nu ikke, så Jakob endte med at sidde med en klapvogn til hotellet. Og Mette sad med både tasker og Jonas på skødet.
Vi ankom til hotellet – The Strand – omkring kl. 19 med to trætte børn (og to trætte forældre). Børnene – ikke forældrene – kvikkede nu lidt op, da vi først fik vores værelse. Det er bestemt ikke højeste standard, men skal da nok fungere. Og Nikolaj er lykkelig, fordi der er badekar.
Ellers brugte vi turen i dag til at evaluere vores Australiens-tur.
Som det nok har fremgået, har vi ikke været helt så imponerede af Australien som af New Zealand. Det er i øvrigt et indtryk, som deles med flere andre vi har mødt, der både har været i New Zealand og Australien. Formentlig er det mest på grund af tiden. Australien er så stort, at der altid er langt. Det giver dels meget køretid, hvis man vil nå at se meget og dels mere tid på hovedvejen uden oplevelser til forskel fra New Zealand, hvor næsten hvert vejsving gav nye imponerende udsigter og oplevelser. For rent faktisk har vi kørt lige så langt i gennemsnit pr. dag i New Zealand og Australien. Det blev til godt 4600 kilometers kørsel i Australien – selv om Mette prøvede at få os op på 5000 kilometer de sidste par dage ved hele tiden at give forkerte køredessiner til Jakob, som så måtte lave den ene u-vending efter den anden.
Vores konklusion er derfor, at Australien skal opleves på længere tid end de fem uger, vi har haft til at opleve hele kyststrækningen fra Melbourne til Cairns – eller at vi skulle have valgt at nå en mindre del af Australien.
Fordelen ved det er til gengæld, at vi ikke er ”mætte”, så Australien kunne vi bestemt godt finde på at vende tilbage til. (Nå, ja måske lige bortset fra Townsville, hvor vi sad fast en hel uge på grund af cyklonen Larry, der havde lukket alle veje nordpå…)
For der var masser af spændende ting at se. Vi har oplevet meget af det australske dyreliv på tæt hold – set i bakspejlet måske lidt for tæt på i hvert fald goannaer (9. marts). Når vi har taget os tiden til at komme væk fra hovedvejen, har det altid budt på spændende oplevelser og landskaber. Og så er der selvfølgelig Great Barrier Reef, som vi nåede at opleve udkanten af på Daydream Island, men som cyklonen desværre snød os for længere nordpå. Det vil vi bestemt også gerne tilbage til – men det skal nu nok være uden børn eller først når de liver så store, at de kan være med til at dykke.
Egentlig var vi ret glade for autocamperen i New Zealand, men det har fungeret rigtig godt med at have en bil og overnatte nyt sted hver dag i Australien. På nær et enkelt sted på ”Sunshine Coast” (11. marts) var det nemt at finde overnatning enten på motel eller små hytter på campingpladser. Det sidste er billigst og fungerer egentlig rigtig godt. Det var oftest til at få med både køkken og bad.
De fleste australiere vi mødte er ganske imødekommende og når de hører, at vi kommer fra Danmark er der to ting spørger til: Om Dronning Mary en god dronning ! Og om Christiania.
Til sidst et par andre vigtige betragtninger:
Øl. Der findes mange australske øl. Desværre er det dyrt. En standardpilsner koster et par $ (knap 10 kr) og vi fandt ikke specielt gode af slagsen. Deres premium øl er væsentlig bedre – Hahns Premium er god og blandt de billige premium øl (ca. 3 $). Og så er det smart med deres drive-in liquor stores. Om end det harmonerer lidt dårligt med deres mange ”don’t drink and drive” advarsler.
Internet. Det har faktisk været overraskende vanskeligt at finde internetcafeer i Australien. Det var da til at finde i de større byer, men ikke så nemt som i New Zealand – og en hel del dyrere. Så igen har det været smart at have den bærbare med til at skrive mails og bloggen off-line. Og så er det smart med trådløse netværk. Mange efterlader dem ubeskyttede, så hvis man kunne finde på den slags (hvilket vi naturligvis ikke gør), så kan man koble sig på sådan et mange steder.
Telefon: Vi købte igen taletidskort til Jakobs mobiltlf. Det har været fedt nok at have, når vi lige skulle ringe og høre om, der var plads på campingpladser, høre om ture, attraktioner og åbningstider m.v. Til forskel fra i New Zealand var der stort set dækning alle de steder, vi var.
Det blev noget af en ”flydag” i dag. Vi var jo nødt til at flyve fra Townsville til Cairns, så det var en tur mere end planlagt, men at mellemlandingen i Darwin inkluderede, at alle skulle ud af flyet og vente en time på at få lov at komme ind igen, var lidt en streg i regningen. Men bortset fra det gik turen nu rigtig godt. Jonas og Jakob havde desværre fået et maveonde, så de var ikke så friske, så Jonas måtte underholdes med mange traveture op og ned ad flygangene. Det giver til gengæld gode muligheder for at snakke med de andre passagerer – enten andre i samme situation med små børn eller folk der står i kø til toiletterne. Så vi fik hørt lidt om Singapore undervejs.
Vel ude af lufthavnen fik en ivrig taxachauffør lokket os hen til sin lille bil. Jakob udtrykte ellers bekymring for om bagagen kunne være der, men det ville bestemt ikke være noget problem lovede taxachaufføren og åbnede sit magiske bagagerum, der åbenbart måtte kunne udvides til det tredobbelte efter behov. Det kunne det nu ikke, så Jakob endte med at sidde med en klapvogn til hotellet. Og Mette sad med både tasker og Jonas på skødet.
Vi ankom til hotellet – The Strand – omkring kl. 19 med to trætte børn (og to trætte forældre). Børnene – ikke forældrene – kvikkede nu lidt op, da vi først fik vores værelse. Det er bestemt ikke højeste standard, men skal da nok fungere. Og Nikolaj er lykkelig, fordi der er badekar.
Ellers brugte vi turen i dag til at evaluere vores Australiens-tur.
Som det nok har fremgået, har vi ikke været helt så imponerede af Australien som af New Zealand. Det er i øvrigt et indtryk, som deles med flere andre vi har mødt, der både har været i New Zealand og Australien. Formentlig er det mest på grund af tiden. Australien er så stort, at der altid er langt. Det giver dels meget køretid, hvis man vil nå at se meget og dels mere tid på hovedvejen uden oplevelser til forskel fra New Zealand, hvor næsten hvert vejsving gav nye imponerende udsigter og oplevelser. For rent faktisk har vi kørt lige så langt i gennemsnit pr. dag i New Zealand og Australien. Det blev til godt 4600 kilometers kørsel i Australien – selv om Mette prøvede at få os op på 5000 kilometer de sidste par dage ved hele tiden at give forkerte køredessiner til Jakob, som så måtte lave den ene u-vending efter den anden.
Vores konklusion er derfor, at Australien skal opleves på længere tid end de fem uger, vi har haft til at opleve hele kyststrækningen fra Melbourne til Cairns – eller at vi skulle have valgt at nå en mindre del af Australien.
Fordelen ved det er til gengæld, at vi ikke er ”mætte”, så Australien kunne vi bestemt godt finde på at vende tilbage til. (Nå, ja måske lige bortset fra Townsville, hvor vi sad fast en hel uge på grund af cyklonen Larry, der havde lukket alle veje nordpå…)
For der var masser af spændende ting at se. Vi har oplevet meget af det australske dyreliv på tæt hold – set i bakspejlet måske lidt for tæt på i hvert fald goannaer (9. marts). Når vi har taget os tiden til at komme væk fra hovedvejen, har det altid budt på spændende oplevelser og landskaber. Og så er der selvfølgelig Great Barrier Reef, som vi nåede at opleve udkanten af på Daydream Island, men som cyklonen desværre snød os for længere nordpå. Det vil vi bestemt også gerne tilbage til – men det skal nu nok være uden børn eller først når de liver så store, at de kan være med til at dykke.
Egentlig var vi ret glade for autocamperen i New Zealand, men det har fungeret rigtig godt med at have en bil og overnatte nyt sted hver dag i Australien. På nær et enkelt sted på ”Sunshine Coast” (11. marts) var det nemt at finde overnatning enten på motel eller små hytter på campingpladser. Det sidste er billigst og fungerer egentlig rigtig godt. Det var oftest til at få med både køkken og bad.
De fleste australiere vi mødte er ganske imødekommende og når de hører, at vi kommer fra Danmark er der to ting spørger til: Om Dronning Mary en god dronning ! Og om Christiania.
Til sidst et par andre vigtige betragtninger:
Øl. Der findes mange australske øl. Desværre er det dyrt. En standardpilsner koster et par $ (knap 10 kr) og vi fandt ikke specielt gode af slagsen. Deres premium øl er væsentlig bedre – Hahns Premium er god og blandt de billige premium øl (ca. 3 $). Og så er det smart med deres drive-in liquor stores. Om end det harmonerer lidt dårligt med deres mange ”don’t drink and drive” advarsler.
Internet. Det har faktisk været overraskende vanskeligt at finde internetcafeer i Australien. Det var da til at finde i de større byer, men ikke så nemt som i New Zealand – og en hel del dyrere. Så igen har det været smart at have den bærbare med til at skrive mails og bloggen off-line. Og så er det smart med trådløse netværk. Mange efterlader dem ubeskyttede, så hvis man kunne finde på den slags (hvilket vi naturligvis ikke gør), så kan man koble sig på sådan et mange steder.
Telefon: Vi købte igen taletidskort til Jakobs mobiltlf. Det har været fedt nok at have, når vi lige skulle ringe og høre om, der var plads på campingpladser, høre om ture, attraktioner og åbningstider m.v. Til forskel fra i New Zealand var der stort set dækning alle de steder, vi var.
25 marts 2006
Magnetic Island og Townsville igen
Vi brugte dagen på stranden på Magnetic Island. Vejret var dejligt; sol fra en skyfri himmel. Det kostede Mette og Jakob en lettere solskoldning for selv her efter tre måneder med mest sol og sommer, så kan vi stadig ikke helt tåle solen, når den brænder stærkest. Nikolaj havde heldigvis sin stingersuit på hele tiden, så han fik ikke sol. Og Jonas nåede aldrig ud af tøjet før han alligevel var våd, så han fik lov at bade med tøj på.
Det var stadig helt umuligt at snorkle, fordi vandet var for oprørt med mange sandpartikler og tang. Men det var dejlig varmt. Specielt da det blev ebbe og vandet på få minutter sank næsten en halv meter. Der blev en indsø tilbage, hvor vandet hurtigt blev dejlig varmt. Vi kunne se efter, at der ikke var ”stingers” og så kunne Jonas plaske sikkert rundt.
Vi mødte i øvrigt nogle andre danskere her. Dem har vi ellers ikke mødt mange af. De kom endda fra Vanløse og den ene bar i øvrigt det smukke navn Jakob :-) De var strandet i Townsville ligesom os. De havde været på vej ud på en flerdagstur til Great Barrier Reef, da alle både blev kaldt hjem på grund af cyklonen, så de var også noget skuffede. De skulle tilbage og tage turen igen nu, men var ikke helt sikre på, hvor godt det ville blive. Over 2000 kilometer af havet fra den nordligste spids af Australien og et godt stykke ned er blevet rørt så meget rundt af cyklonen, at der kan gå uger før vandet er rigtig klart igen.
Efter at have daset på stranden kunne vi lige overkomme at gå op til hotellet og i poolen. Det var vi så længe, at vi kun nåede halvdelen af den vandretur, som vi ellers ville have brugt eftermiddagen på inden vi skulle have færgen tilbage til Townsville.
Det var stadig helt umuligt at snorkle, fordi vandet var for oprørt med mange sandpartikler og tang. Men det var dejlig varmt. Specielt da det blev ebbe og vandet på få minutter sank næsten en halv meter. Der blev en indsø tilbage, hvor vandet hurtigt blev dejlig varmt. Vi kunne se efter, at der ikke var ”stingers” og så kunne Jonas plaske sikkert rundt.
Vi mødte i øvrigt nogle andre danskere her. Dem har vi ellers ikke mødt mange af. De kom endda fra Vanløse og den ene bar i øvrigt det smukke navn Jakob :-) De var strandet i Townsville ligesom os. De havde været på vej ud på en flerdagstur til Great Barrier Reef, da alle både blev kaldt hjem på grund af cyklonen, så de var også noget skuffede. De skulle tilbage og tage turen igen nu, men var ikke helt sikre på, hvor godt det ville blive. Over 2000 kilometer af havet fra den nordligste spids af Australien og et godt stykke ned er blevet rørt så meget rundt af cyklonen, at der kan gå uger før vandet er rigtig klart igen.
Efter at have daset på stranden kunne vi lige overkomme at gå op til hotellet og i poolen. Det var vi så længe, at vi kun nåede halvdelen af den vandretur, som vi ellers ville have brugt eftermiddagen på inden vi skulle have færgen tilbage til Townsville.
24 marts 2006
Magnetic Island
Nu har vi været længe nok i Townsville. Og da vi først har et fly herfra på søndag, måtte der noget nyt til her i området. Vi tog derfor ud på Magnetic Island, der ligger få kilometer fra Townsville.
Det er en ø med en lille lokalbefolkning – ca. 2000 – og så en hel del turister. Det er mest backpackere, der besøger øen og standard og priser er derfor tilpasset hertil. Det betyder til gengæld, at vi for en pris, der blot er lidt højere end vi normalt giver for et motel (130 $) har fået en stor lejlighed med udgang til både swimmingpool og stranden i Alma Bay, der skulle være et af øens bedste snorkelsteder.
Vi ankom ved frokosttid og efter en hurtig bid mad ville vi til stranden. Vi tog dog en omvej omkring en dykkershop for at leje ”stingersuits”. Det er dragter – tyndere end våddragter – der beskytter mod de brændende stingers. Det er nødvendigt nu – dels p.g.a. årstiden og dels fordi cyklonen har bragt flere af dem ind mod land. Og heroppe er der ikke kun de relativt ufarlige bluebottles, som Nikolaj brændte sig på i Sydney. Her er også box jellyfish, der kan være dødelig – især for små børn. Men det er nu relativt nemt at beskytte sig mod dem. En dragt i stof, der næsten er så tyndt som strømpebukser er tilstrækkeligt.
Så i vores lækre outfit var det tid til at komme i vandet. Vi havde jo håbet på at kunne snorkle ved de mange koralrev, der er omkring øen. Men desværre er der stadig så meget uro i vandet efter cyklonen, at sigtbarheden er næsten nul under vandet. Man ser derfor ikke korallerne før man støder ind i dem. Og det eneste Jakob nåede at se var skyggen af en fisk. Vi snakkede med nogle, der havde prøvet at snorkle fra flere andre steder og det er det samme hele vejen rundt om øen. Så desværre bliver det ikke til mere snorkling. Nikolaj var heldigvis udmærket tilfreds med at bare at lege og snorkle i vandkanten. Og Jonas nød at kravle rundt i sandet.
Vi andre nød også stranden, da vi var kommet os over ikke at kunne snorkle. Alma Bay er en rigtig flot strand. Bugten ligger mellem klippeskrænter og skov og mærkelig nok er der stort set ikke andre mennesker.
Senere var vi alle fire i swimmingpoolen indtil aftensmadstid. Selv om det var fredag nåede vi ikke filmaften. Men Nikolaj fik fredagsslik og eventyrfortælling af Mette og nye kapitler i guldgraver-historierne af Jakob. Og så er han godt tilfreds – i hvert fald indtil historierne stopper. Han synes altid, at de er for korte, selv om Jakob anstrenger sig for at gøre dem så lange som muligt. (Kapitlet på færgeturen til øen varede da næsten de 40 minutter færgen sejlede, så han er noget krævende.)
I dag har de syv venner – guldgraverne Nikolaj og Jonas, eventyr-fotograferne Bertram & Arthur, indianerne Frederik og Johan og jægeren Nicolas – kæmpet med krokodiller, reddet Jungle-Valdemar og Jungle-Villads fra at styrte i et vandfald og det der var værre; nemlig kyssepigerne, der kun kan holdes på afstand, hvis man smører sig ind i prutte-blomster. Og så har de reddet Arthur fra at dø af skorpiongift og klaret en ørkenbjørn ved at synge ”bjørnen sover…”. Og en masse andre ting, som Jakob allerede har glemt, men som Nikolaj sikkert senere vil henvise til.
Det er en ø med en lille lokalbefolkning – ca. 2000 – og så en hel del turister. Det er mest backpackere, der besøger øen og standard og priser er derfor tilpasset hertil. Det betyder til gengæld, at vi for en pris, der blot er lidt højere end vi normalt giver for et motel (130 $) har fået en stor lejlighed med udgang til både swimmingpool og stranden i Alma Bay, der skulle være et af øens bedste snorkelsteder.
Vi ankom ved frokosttid og efter en hurtig bid mad ville vi til stranden. Vi tog dog en omvej omkring en dykkershop for at leje ”stingersuits”. Det er dragter – tyndere end våddragter – der beskytter mod de brændende stingers. Det er nødvendigt nu – dels p.g.a. årstiden og dels fordi cyklonen har bragt flere af dem ind mod land. Og heroppe er der ikke kun de relativt ufarlige bluebottles, som Nikolaj brændte sig på i Sydney. Her er også box jellyfish, der kan være dødelig – især for små børn. Men det er nu relativt nemt at beskytte sig mod dem. En dragt i stof, der næsten er så tyndt som strømpebukser er tilstrækkeligt.
Så i vores lækre outfit var det tid til at komme i vandet. Vi havde jo håbet på at kunne snorkle ved de mange koralrev, der er omkring øen. Men desværre er der stadig så meget uro i vandet efter cyklonen, at sigtbarheden er næsten nul under vandet. Man ser derfor ikke korallerne før man støder ind i dem. Og det eneste Jakob nåede at se var skyggen af en fisk. Vi snakkede med nogle, der havde prøvet at snorkle fra flere andre steder og det er det samme hele vejen rundt om øen. Så desværre bliver det ikke til mere snorkling. Nikolaj var heldigvis udmærket tilfreds med at bare at lege og snorkle i vandkanten. Og Jonas nød at kravle rundt i sandet.
Vi andre nød også stranden, da vi var kommet os over ikke at kunne snorkle. Alma Bay er en rigtig flot strand. Bugten ligger mellem klippeskrænter og skov og mærkelig nok er der stort set ikke andre mennesker.
Senere var vi alle fire i swimmingpoolen indtil aftensmadstid. Selv om det var fredag nåede vi ikke filmaften. Men Nikolaj fik fredagsslik og eventyrfortælling af Mette og nye kapitler i guldgraver-historierne af Jakob. Og så er han godt tilfreds – i hvert fald indtil historierne stopper. Han synes altid, at de er for korte, selv om Jakob anstrenger sig for at gøre dem så lange som muligt. (Kapitlet på færgeturen til øen varede da næsten de 40 minutter færgen sejlede, så han er noget krævende.)
I dag har de syv venner – guldgraverne Nikolaj og Jonas, eventyr-fotograferne Bertram & Arthur, indianerne Frederik og Johan og jægeren Nicolas – kæmpet med krokodiller, reddet Jungle-Valdemar og Jungle-Villads fra at styrte i et vandfald og det der var værre; nemlig kyssepigerne, der kun kan holdes på afstand, hvis man smører sig ind i prutte-blomster. Og så har de reddet Arthur fra at dø af skorpiongift og klaret en ørkenbjørn ved at synge ”bjørnen sover…”. Og en masse andre ting, som Jakob allerede har glemt, men som Nikolaj sikkert senere vil henvise til.
23 marts 2006
Endnu en dag i Townsville
Dagen begyndte som de seneste dage også har gjort – med at tjekke status for vejforbindelsen mellem Townsville og Cairns. Hovedvejen er formentlig lukket en uge endnu. Der er åbnet en alternativ rute – en jordvej med kun ét spor – der frarådes for alt andet end firehjulstrækkere. Så vi har nu endelig opgivet at køre til Cairns.
Vi tog til Quantas’ kontor i byen igen for at skaffe flybilletter fra Townsville til Cairns. Det lykkedes også, men først søndag morgen, hvor vi skal videre fra Cairns kl. 13. Så vi når ikke at opleve Cairns i denne omgang. Men sådan er det jo. Der var godt nok enkelte billetter dagen før, men det var til en meget højere pris – 400 $ for at flyve 350 kilometer! Men der er jo stor efterspørgsel, netop fordi vejene er lukkede.
Derefter bookede vi færgebillet og overnatning på Magnetic Island – en ø lidt ud for Townsville. Så der tager vi ud i morgen.
På en café faldt vi i snak med nogle, der havde familie længere nordpå. Familien ejede en bananplantage. Men der var ikke en eneste bananplante, der havde klaret cyklonen, så de var ruinerede. Nu håbede de blot på, at der blev etableret en eller anden form for statslig støtte. Der er også en større landsindsamling i gang. Men lige nu drejer det sig mest om overhovedet at få genetableret el- og vandforsyning. Der kommer formentlig til at gå mange uger før elforsyningen er genetableret.
Vi tog til ”Castle Hill” – en høj bakke med flot udsigt over Townsville, omegnen og havet. Der var et utroligt dyreliv deroppe. Firben, biller og græshopper i flotte farver og mønstre. Dusinvis af flotte sommerfugle. Desværre (for Mette) var der også en stor myggekoloni.
Eftermiddagen brugte vi på ”The Strand” – byens strandpromenade. Her er en stor badesø (efter stormen er det ikke sikkert at bade i havet, der er fuld af ”stingers” – en meget ondsindet type brandmænd, hvis gift kan være dødelig). Der var også legepladser og et stort badeland, hvor vi brugte lang tid.
Vi tog til Quantas’ kontor i byen igen for at skaffe flybilletter fra Townsville til Cairns. Det lykkedes også, men først søndag morgen, hvor vi skal videre fra Cairns kl. 13. Så vi når ikke at opleve Cairns i denne omgang. Men sådan er det jo. Der var godt nok enkelte billetter dagen før, men det var til en meget højere pris – 400 $ for at flyve 350 kilometer! Men der er jo stor efterspørgsel, netop fordi vejene er lukkede.
Derefter bookede vi færgebillet og overnatning på Magnetic Island – en ø lidt ud for Townsville. Så der tager vi ud i morgen.
På en café faldt vi i snak med nogle, der havde familie længere nordpå. Familien ejede en bananplantage. Men der var ikke en eneste bananplante, der havde klaret cyklonen, så de var ruinerede. Nu håbede de blot på, at der blev etableret en eller anden form for statslig støtte. Der er også en større landsindsamling i gang. Men lige nu drejer det sig mest om overhovedet at få genetableret el- og vandforsyning. Der kommer formentlig til at gå mange uger før elforsyningen er genetableret.
Vi tog til ”Castle Hill” – en høj bakke med flot udsigt over Townsville, omegnen og havet. Der var et utroligt dyreliv deroppe. Firben, biller og græshopper i flotte farver og mønstre. Dusinvis af flotte sommerfugle. Desværre (for Mette) var der også en stor myggekoloni.
Eftermiddagen brugte vi på ”The Strand” – byens strandpromenade. Her er en stor badesø (efter stormen er det ikke sikkert at bade i havet, der er fuld af ”stingers” – en meget ondsindet type brandmænd, hvis gift kan være dødelig). Der var også legepladser og et stort badeland, hvor vi brugte lang tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)