Det er en ø med en lille lokalbefolkning – ca. 2000 – og så en hel del turister. Det er mest backpackere, der besøger øen og standard og priser er derfor tilpasset hertil. Det betyder til gengæld, at vi for en pris, der blot er lidt højere end vi normalt giver for et motel (130 $) har fået en stor lejlighed med udgang til både swimmingpool og stranden i Alma Bay, der skulle være et af øens bedste snorkelsteder.
Vi ankom ved frokosttid og efter en hurtig bid mad ville vi til stranden. Vi tog dog en omvej omkring en dykkershop for at leje ”stingersuits”. Det er dragter – tyndere end våddragter – der beskytter mod de brændende stingers. Det er nødvendigt nu – dels p.g.a. årstiden og dels fordi cyklonen har bragt flere af dem ind mod land. Og heroppe er der ikke kun de relativt ufarlige bluebottles, som Nikolaj brændte sig på i Sydney. Her er også box jellyfish, der kan være dødelig – især for små børn. Men det er nu relativt nemt at beskytte sig mod dem. En dragt i stof, der næsten er så tyndt som strømpebukser er tilstrækkeligt.
Så i vores lækre outfit var det tid til at komme i vandet. Vi havde jo håbet på at kunne snorkle ved de mange koralrev, der er omkring øen. Men desværre er der stadig så meget uro i vandet efter cyklonen, at sigtbarheden er næsten nul under vandet. Man ser derfor ikke korallerne før man støder ind i dem. Og det eneste Jakob nåede at se var skyggen af en fisk. Vi snakkede med nogle, der havde prøvet at snorkle fra flere andre steder og det er det samme hele vejen rundt om øen. Så desværre bliver det ikke til mere snorkling. Nikolaj var heldigvis udmærket tilfreds med at bare at lege og snorkle i vandkanten. Og Jonas nød at kravle rundt i sandet.
Vi andre nød også stranden, da vi var kommet os over ikke at kunne snorkle. Alma Bay er en rigtig flot strand. Bugten ligger mellem klippeskrænter og skov og mærkelig nok er der stort set ikke andre mennesker.
Senere var vi alle fire i swimmingpoolen indtil aftensmadstid. Selv om det var fredag nåede vi ikke filmaften. Men Nikolaj fik fredagsslik og eventyrfortælling af Mette og nye kapitler i guldgraver-historierne af Jakob. Og så er han godt tilfreds – i hvert fald indtil historierne stopper. Han synes altid, at de er for korte, selv om Jakob anstrenger sig for at gøre dem så lange som muligt. (Kapitlet på færgeturen til øen varede da næsten de 40 minutter færgen sejlede, så han er noget krævende.)
I dag har de syv venner – guldgraverne Nikolaj og Jonas, eventyr-fotograferne Bertram & Arthur, indianerne Frederik og Johan og jægeren Nicolas – kæmpet med krokodiller, reddet Jungle-Valdemar og Jungle-Villads fra at styrte i et vandfald og det der var værre; nemlig kyssepigerne, der kun kan holdes på afstand, hvis man smører sig ind i prutte-blomster. Og så har de reddet Arthur fra at dø af skorpiongift og klaret en ørkenbjørn ved at synge ”bjørnen sover…”. Og en masse andre ting, som Jakob allerede har glemt, men som Nikolaj sikkert senere vil henvise til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar