Vi stod op, spiste morgenmad, hoppede i badetøjet og greb snorkeludstyret. Men inden vi kom ud af døren ringede Mikkel. Det var godt nok med en elendig forbindelse – nærmest som at snakke i wakie talkie, fordi der var meget forsinkelse. Men Nikolaj fortalte og fortalte løs om både stort og småt. På et tidspunkt indrømmede han da også selv ”sikke jeg snakker løs, hva’.”
Inden vi skulle ned og snorkle, ville vi lige hen og se fiskefodring. Her på øen er nemlig (hvad hotellet i hvert fald selv kalder) verdens største ”kunstige” koralrev. I flere kæmpe indsøer er placeret adskillige tons levende koraller og dyreliv, så her er rokker, hajer og fisk i alle farver, så man kan se de fisk tæt på, man ser, når man snorkler.
Børnene fik lov at fodre fiskene og Nikolaj blev udstyret med en lille død fisk, som han viftede ivrigt med i vandet. Så ivrigt, at det lykkedes ham at tiltrække bassinets eneste (lille) haj. Han blev selv helt forskrækket, da den kom hen og tog hans fisk. Der kom også flere rokker over for at spise med, så dem kunne han nå at give et lille klap.
Jonas var faldet i søvn, så vi skyldte os hurtigt videre til stranden for at snorkle. Vi nåede det i kort tid alle tre før Jonas vågnede.
Her er masser af fisk – men ikke helt så mange forskellige som vi har set på Hawaai og Fiji – eller også er vi bare blevet kræsne og skal helst have alle fisk strålende i tusinde farver. I hvert fald var der mange små, der svømmede rundt mellem benene på os. Og flere store fisk – bl.a. de farvestrålende papegøjefisk, hvor de største næsten er på længde med Jonas.
Men hvis fiskene ikke helt lever op til forventningerne, så gør korallerne det til gengæld. Vi har ikke før set så flotte koraller, søanemoner og hvad de ellers hedder. Øen ligger praktisk talt på Great Barrier Reef – hvilket man i øvrigt også tydeligt kan se på stranden; den består nemlig ikke af sand, men af små koralstumper – ikke særlig behageligt at ligge på. Nå, men kun få meter ude fra strandkanten er der de flotteste koraller. Af en eller anden grund, er der ikke særlig mange, der snorkler her. Det er ellers et stort ressort, men formentlig ligger folk enten bare ved poolen eller tager ud på ”de rigtige” Great Barrier Reef ture, hvor man sejler ud på havet og dykker til revet derfra. Den form egner sig bare ikke så godt til at have små børn med, så det passer os perfekt, at man kan snorkle direkte fra stranden. Det var nu også det, der var kriteriet for, at det lige blev Daydream Island, vi tog ud til. Men, at der ikke er så mange, gør det bare endnu federe, så ligger man ikke og plasker ind i alle de andre.
Nikolaj nyder som sagt at snorkle. Det er endda lykkedes ham at tygge sin snorkel i stykker, men med lidt snilde kan den bruges lidt endnu. Det er det også nødt til, for de har simpelt hen ikke snorkeludstyr i så lille en størrelse herude.
Både vandet og luften er dejlig varm – vel omkring 30 grader – så Jonas nyder at plaske rundt i vandkanten. Til tider kom nogle af de mest nysgerrige fisk helt ind til ham.
Efter snorkelturen, en tur i poolen og et bad var det blevet frokosttid. Jonas tog en lang lur og resten af familien slappede af (Mette holdt vist Jonas med sove-selskab). Efter frokost var vi først på stranden for at lege i koralstumper. Men det er langt fra så godt som sand til at bygge slotte af, så vi fandt hurtigt snorkeludstyret frem igen.
Så eftermiddagen gik med at snorkle igen og efter endnu en tur i poolen, der ligger med flot udsigt over havet, var det aftensmadstid.
Ja, det er en rigtig afslapningsferie og alle nyder det vist. Det er en tiltrængt modsætning til de sidste ugers intense oplevelser og lange køreture.
På vej fra stranden om eftermiddagen så vi i øvrigt vores første ”vilde” kænguru. Nikolaj og Jakob prøvede at komme helt tæt på den, men den hoppede væk, da de nærmede sig.
Det er fredag, så vanen tro så vi tegnefilm og spiste fredagsslik. Det er det nu næsten for varmt til. Nikolaj får i hvert fald hurtigt nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar