Køredag med strandtur

Børnene sov længe i dag. Eller rettere; Jonas sov længe og vågnede først lidt over 8. Nikolaj havde været vågen længe, men han lå bare i sin køjeseng og fortalte historier for sig selv. Vi havde endnu en lang køredag foran os, så egentlig var det lidt ærgerligt, at vi kom sent op og sent af sted, men det var nu også herligt at sove lidt længe.

Vejret var dejligt – varmt og sol fra en skyfri himmel – så vi kørte til den gamle by Tilba igen for at se, om den tog sig bedre ud nu. Den var stadig flot i den gamle stil, men noget af en spøgelsesby.

Vi skulle hele vejen op til Sydney i dag – eller i hvert fald lige syd for, så vi havde 5-6 timers køretur foran os. Vejret var imidlertid så flot, så da vi efter ca. 100 kilometer kørte forbi en hyggelig lille bugt med en flot strand, så gjorde vi holdt. Egentlig begyndte vi blot med at sidde og lege lidt i sandet, men da en stor bølge skyllede over os alle, kunne vi lige så godt trække i badetøjet. Der var vældig store bølger, som Nikolaj og Jakob var ude og plaske i. Lidt længere ude var bølgerne 2-3 meter høje, så dem var Jakob ude at lege i uden Nikolaj, der byggede sandslot imens.

Nikolaj har plaget i flere uger om at komme på McDonalds. Vi vidste, at der var en lige lidt længere oppe ad vejen i Batesman Bay. Der havde nemlig været flere skilte til den – det første vi havde set angav, at der var en McDonalds om 123 kilometer – så er man da advaret i god tid. Men det siger lidt om de store afstande, der er her. Det er nu nok mere legepladsen end maden, der trækker Nikolaj, men Jonas er meget begejstret for maden. Men det er han jo i øvrigt for det meste mad.

Efter strandtur og frokost var der ikke andet for end at fortsætte køreturen. Undervejs ringede Jakob og bookede et hotel i Sydney fra den 5. marts og tre nætter frem. Så nu ville vi nå så tæt på Sydney som muligt i dag. I morgen skulle bruges på at udforske ”Blue Mountains” lige vest for Sydney, så jo tættere vi var på, jo længere tid ville vi have i bjergene dagen efter.

Vi gjorde holdt i Kiama og så et ”blowhole” ligesom det vi så i New Zealand (se 09.02.2006). Når bølgerne ramte rigtigt bliver vand og bølgeskum slynget højt op i luften. I hårdt vejr skulle vandet kunne nå 60 meter op i luften. Vejret var nu rimelig roligt i dag, men der kom stadig nogle store ”pust” – men ikke så imponerende, som i New Zealand.

Vi sluttede dagen på et motel i Liverpool – ikke helt så langt som vi have håbet, men kl. var syv og alle var sultne, trængte til et bad og børnene skulle have lov at røre sig lidt inden sengetid.