Nikolaj vågnede alt for tidligt (fordi han var våd igennem sin natble). Det lykkedes ham at vække resten af familien også. Og da alle var kommet for tidligt op, var humøret heller ikke for godt. Det afspejlede sig også i vejret, for det var blevet skyet og regn, så morgen-strandturen blev droppet.
Efter morgenmaden pakkede vi bilen og kørte et par timer til ”Lone Pine Koala Sanctuary”. Børnene sov i bilen og Mette og Jakob fik lidt fred, så vi var en familie i meget bedre humør, da vi ankom til dyreparken. Vejret var ligeledes blevet mere ”smilende”, så vi var fortrøstningsfulde nu.
Dyreparken har samlet en række australske dyr – lidt ligesom den vi var i ved Healsville Sanctuary (se 01.03.2006). Men til ære for turisterne, kunne man her få lov at holde en koalabjørn. Det måtte vi naturligvis prøve, selv om vi egentlig havde lidt ondt af de stakkels dyr, der skulle møde en ny turist hvert femte minut. Vi spurgte til deres ”arbejdstider” – altså koalaernes – og de var heldigvis ganske rimelige. En halv time hver tredje dag.
Nå, men vi skulle naturligvis prøve at holde en koala. Nikolaj fik lov at begynde. Han måtte sidde med den på en stol for de vejer 6-10 kilo. Det syntes han var vældig sjovt, ind til koalaens øre havnede inde i hans mund. Derefter fik Mette og Jakob lov til også at prøve. Jonas nøjedes med at trække den lidt i ørene.
Derefter besøgte vi kænguruerne. Det var sjovt at se dem helt tæt på og Nikolaj fik lov at fodre nogle af dem. Jonas kravlede lidt rundt mellem dem, men måtte indfanges, da han prøvede at rejse sig op af en af kænguruerne.
Parken har også krokodiller, vombatter og en lang række andre australske dyr.
Det var egentlig meningen, at vi skulle have tilbragt dagen i et stort vandland og i Brisbane. Men Jakob ringede til vandlandet og fik af vide, at Nikolaj stort set ikke måtte prøve nogle af rutsjebanerne – og desuden regnede det jo. Vi besluttede os for at droppe at se Brisbane og kørte længere nordpå – op til Sunshine Coast. Vi ankom dog først ved seks-tiden og havde store problemer med at finde et sted at overnatte. Der var næsten ingen moteller – men mange time-share lejligheder – og Jakob ringede ti steder før vi fandt overnatning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar