I Townsville mens vi venter

Endnu en dag i Townsville. Og det ser ud til, at det bliver til flere dage her, for der er stadig ikke en åben vejforbindelse herfra til Cairns.

Vejret er blevet fint i Townsville igen. Cyklonen er nu meget længere inde i landet og er i øvrigt nedgraderet til en kategori 1 storm nu, så den er ikke så slem længere. Desværre bringer den stadig meget vand med sig og da vejene op til Cairns krydser flere floder, er vejene flere steder lukket på grund af oversvømmelser. Ingen tør give et bud på, hvor længe det tager før vandstanden falder, så lige nu ved vi ikke helt, hvordan vi skal komme til Cairns.

Vi har kontaktet Quantas, som vi skal flyve til Singapore med. Det er muligt at flyve fra Townsville i stedet mod en betydelig ekstra-betaling. Bilen er der til gengæld ingen problemer med for Europcar er meget fleksible. Den kan vi blot aflevere i Townsville i stedet for og i øvrigt, når vi har lyst. Men vi følger med så tit som muligt om vejforholdene på http://www.racq.com.au/.

Vi har besluttet, at vi bliver i Townsville et par dage endnu og ser udviklingen an. Det giver os til gengæld bedre muligheder for at opleve byen og omegnen lidt mere indgående.

Vi gik en tur gennem centrum – i dag var forretningerne åbne igen – og besøgte akvariet om Great Barrier Reef. Det var ganske sjovt at se og snakke om de mange fisk vi havde set, da vi snorklede på Daydream Island. Både korallerne og fiskene var næsten som vi havde set det.

På vej hjem tog vi i Toys’R’Us og Nikolaj og Jonas fik lov at vælge et stykke legetøj hver som feriegave fra farmor og Morten (Jonas sov, så ham valgte vi nu for). Jonas fik en legebold og Nikolaj fik legoracer-bilser, som straks blev bygget og taget i brug, da vi kom hjem til motellet.

Den ekstra tid i Townsville giver os også lidt tid til eftertanke. Mens vi ser billeder fra Innisfail ca. 200 kilometer nord for Townsville, hvor alt er ødelagt, kan vi ikke lade være med at tænke, at ”det var godt nok tæt på”. Det er ikke rigtig gået op for os før nu, hvor meget ødelæggelse cyklonen bragte med sig og hvor tæt vi egentlig var på den. Indtil få timer før var det jo lige så sandsynligt, at cyklonen ramte Townsville. Vi var vist ret håbløst forberedte. Det eneste vi havde nået at aftale var, hvordan vi kom væk fra vinduerne, hvis stormen ramte her og at badeværelset var det mest beskyttede rum. Vi hørte hverken radio i løbet af natten, fandt lommelygter frem eller andet man måske nok burde have gjort. Men Jonas var fornuftig og sørgede for at vække os et par gange (for at få mælk) – og så kunne vi jo tjekke vejret. Og det forløb jo relativt roligt her i Townsville.

Nu blev det så den lidt mindre by Innisfail, der var uheldig. Men det her må gerne være det tætteste vi nogensinde kommer på naturens mest ødelæggende luner…