Man kan ikke køre i en almindelig personbil på øen fordi, der ikke er andet underlag en sand at køre på. Vi havde derfor booket en klassisk guidet tur med en firehjulstrukket bus. Vi blev afhentet ved campingpladsen klokken otte om morgenen, hvor vi stod klar med tasker og børnenes bilsæder. Man måtte nemlig ikke sidde med børn på skødet. De skulle være i autostole.
Det viste der sig hurtigt at være en god grund til. Bussen bumpede og gyngede så rutsjebanen i Tivoli er ganske kedelig. Det lykkedes Jonas at falde i søvn alligevel, men vi var nødsaget til at sidde og holde hans hoved.
Det var en spændende tur, hvor vi kom igennem tropisk regnskov, kæmpe australske kauritræer. Vi så nu ikke nogle så store som dem vi så i Northland i New Zealand, men på Fraser Island har der også være skovhugst igennem mere end 150 år. Nu er al skovhugst på øen forbudt, men indtil 1992 har det været en indbringende forretning. Et enkelt af de halvstore kauritræer (vel omkring 6 meter i omkreds og 50 meter højt) mente guiden kunne indbringe omkring 85.000 AU $ (ca. 400.000 kr.).
Det var rigtig tropisk regnskov – tæt og fugtig. Men det pudsige er, at lige under det tynde lag af visne blade og grene, der er bare hvidt sand. Utroligt, at de kæmpestore træer kan holde sig fast. Der er ikke andet end sand 600 meter nedad. Sandet flytter sig lige som vandreklitter, så der var også skove, der var helt døde fordi, de havde været tildækket af sand.
Efter frokosten badede vi i en flod – Eli Creek – hvor Nikolaj og Jakob flød med strømmen ned ad floden med det klareste vand, man kan forestille sig. Og senere var vi alle ude at bade i en dejlig varm sø med sandbund, der var så fin, at det lignede hvidt mudder.
Naturligvis var vi også på stranden – 75 mile beach – med sand så langt øjet rækker. Det var en god tur til en mærkelig og imponerende ø. Men det var også meget køretid – vi kørte knap 200 kilometer på hullede og bumlede sandstier. Og flere af de ting vi så, ville vi egentlig gerne have haft bedre tid til. Det er ulempen ved en arrangeret guide-tur – guiden har en tidsplan han skal holde.Vi prøvede i øvrigt, om Jonas allerede nu var klar til at blive renlig. Vi efterlod nemlig skiftetasken i bussen, der kørte os til færgen, så vi kom af sted helt uden bleer. Det gik nu ikke så godt med renligheden, men heldigvis var der et tysk par med, der også havde et lille barn, så vi tiltuskede os en ble fra dem.
Det var i øvrigt vældige hyggelige mennesker. De var begge blevet arbejdsløse for nylig, så nu havde de masser af tid. Derfor havde de besluttet at rejse jorden rundt i tre måneder med deres to-årige dreng.
På vej hjem så var delfiner, der hoppede i vandet ved siden af færgen.
Vi var først hjemme på campingpladsen ved tusmørke og så endnu engang flagermus i tusindvis flyve henover hovedet på os og lige forbi fuldmånens lysskær.
Mens vi stod og så på flagermusene siger Nikolaj: ”Det er mærkeligt med flagermus. De flyver om natten og sover om dagen. Mennesker de sover om natten og leger om dagen.” Det må være dejligt at have den verdensopfattelse, at livet ikke går ud på andet end at lege og sove :-)
Og så var der et andet vigtigt punkt på programmet inden sengetid. Nicolas har fødselsdag i dag, så ham måtte Nikolaj naturligvis ringe til og sige til lykke. Desværre har mange af campingpladserne så gamle telefonbokse, at man ikke kan bruge vores telekort, så vi måtte ringe til ham fra vores nye mobilabonnement. Det tog det meste af taletiden, men Nikolaj syntes, at det var herligt at snakke med Nicolas. Han er allerede i gang med at fortælle historier om alle de gaver Nicolas har fået. Gad vide, hvor meget af det, der passer…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar