Bølle-morfar, guldgraverne Nikolaj og Jonas – nu med endnu flere venner

Vi har jo meget tid sammen her på rejsen, hvor vi enten vandrer, venter på et eller andet eller kører i bil. De fire børnebøger, vi har med hjemmefra er ved at være læst i stykker og Narnia-fortællingen er ved at slutte for anden gang. Så nyt skal der til.

Derfor har Jakob – godt hjulpet af Nikolajs forslag, der dog altid handler om at kæmpe mod bjørne – opfundet et eventyrunivers om de to guldgraver-venner Nikolaj og Jonas, der skal så grueligt meget igennem, men til gengæld møder mange nye venner på deres vej. En af yndlingsfigurerne er bølle-morfar – en slags Robin Hood fra det vilde New Zealandske vesten, men også kro-mormor, kannibal-Morten og indianerhøvding siddende farfar har vennerne aflagt visit. Sherif-Jakob og slik-mutter Mette har de også mødt på deres vej. Samtidige er flere venner stødt til; eventyr-fotograferne Bertram og Arthur, indianerne Frederik-og-Johan (ja, det hedder de altså begge to), den gamle gnavne guldgraver Mikkel, der viste venner vej til det største guldfund nogensinde og – ikke mindst – jægeren Nicolas, der skyder bjørne i et væk.

Vennerne har også aflagt besøg hos havkongen Lars og hans havfrue Charlotte og Crocodile-Danni har reddet dem fra den vise død i gabet på en stor flodkrokodille. De har kørt racerløb i stedet for racerkøreren Emil, der brækkede armen. Og så har de været på besøg hos Tarzan-Anders og Susanne-Jane i junglen.

Efter besøget hos Tarzan-Anders og Susanne-Jane har vennerne begivet sig over det store hav i en tømmerflåde. På vejen fandt de den skibbrudne Henriette. Men det fungerede ikke godt med en pige ombord, så hun blev efterladt hos vikingehøvdingen Villys ældste søn ”Vilde-Per”.

Nikolaj elsker historierne og lever sig helt ind i dem – og vi andre morer os over de billeder de giver af familie og venner. De kan få meget træthed til at gå i glemmebogen. Eneste minus er, at når Jakob slutter historier bliver Nikolaj ofte sur. Han har svært ved at forstå, hvorfor der nogle gange skal lidt pauser og inspiration til og råber ofte vredt. ”Læs nu en historie til far”.

Heldigvis bruger han jo sin egen fantasi. Vi får dagligt historier om drabelige slag mellem Aslans og heksens hær godt krydret med indslag fra Mulan – og så Nikolaj selv, der ofte lige dukker op ”og så kom jeg, og så trak jeg mit sværd for at hugge. Og så huggede jeg. Og heksen var død – for evigt! Men så vågnede hun op igen, og så…” Og sådan fortsætter historien, der også har underholdt mange andre, selv om de selvsagt ikke forstår hans historier på dansk – men vi får mange kommentarer fra forbipasserende om, hvad det er for en spænende historie, der er i gang.

Fantasien kører også løs om natten. I nat vågnede Nikolaj stor-tudende op af et mareridt. ”Mor sagde, at alt slikket var hendes” og Jakob måtte berolige ham med, at Mette bestemt ikke fik lov at spise alt slikket uden ham. Så sov han roligt igen.