Kaikoura

Vi tog en afslappet formiddag i Kaikoura. Nikolaj legede længe med en engelsk pige på campingpladsens hoppepude og Mette forsøgte at pleje sin dårlige hals. Det gøres naturligvis bedst ved kontinuerlig telefonsnak, så der blev kø ved telefonboksen, mens Mette snakkede med sin mor, søster og Henriette.

Vejret var rigtig flot fra morgenstunden. Flot blå himmel og lunt, men det blæste meget, så den hvaltur, vi ellers så gerne ville have været på, blev alligevel aflyst hele dagen igennem. Vi ærgrede os nu stadig lidt, da nogle af dem vi faldt i snak med fortalte om deres tur dagen før, hvor et par store spermacethvaler havde svømmet lige forbi deres båd, givet ordentlige blåst og dykket lodret ned med halefinnen vinkende på bedste stereotype vis. Nå, men som Nikolaj foreslog uden at kny; "så prøver vi det bare, når Jonas bliver tre år".

Vi tog en tur ud til en lille sælkoloni ud for byen. Den var nu meget lille – vi så to sæler – så det var godt Mette opdagede den anden sælkoloni i går. Men vi kom til gengæld meget tæt på en af sælerne i dag. I sin iver efter at nå først ud til vandet var Mette bogstavelig talt lige ved at falde over en sæl, der var kravlet helt op på stien. Mette var vist den, der blev mest forskrækket over det møde. Sælen slappede i hvert bare videre af i solen midt på stien.

Da vi efter frokost begav os af sted videre var det med kurs mod Hamner Springs på vores vej tværs over øen til vestkysten. Det var endnu en bjergrig tur. Kaikoura udmærker sig nemlig ved – ud over hvaler, delfiner og sæler – at have høje bjerge i baghaven. Faktisk rejser de omkringliggende bjerge sig over 2500 meter op fra havet, så autocamperen skulle på "klatretur".

Det var endnu en spændende køretur med flotte udsigter og bugtede veje, der førte over ca. ti "one lane bridges" over brede flodlejer. På sådan en bro med kun én vejbane er det godt at have en stor autocamper, så man som regel vinder "flyt dig, jeg er størst" konkurrencen med modkørende biler. Her om sommeren er de fleste floder dog ganske små. De fyldes af smeltevand i foråret og derfor er broerne bygget lange og smalle, så de kan modstå store vandmasser. Lige nu virker det sjovt med lange broer over de små vandløb, der er tilbage i bunden af flodlejerne.

Efter godt 120 kilometer og tre timers kørsel ankom vi til Hamner Springs og fandt en campingplads lige ved de varme kilder, som vi dog venter med at hoppe i til i morgen.

Vi lavede hjemmelavet pizza, som vi alle – også Jonas – spiste løs af.

Jonas var i fuldt vigør og mosede rundt indtil Nikolaj og Jakob løb ud på rugbybanen og legede, så faldt han i søvn i samme øjeblik, der var stille.