Vi kørte til det sydligste af New Zealand i dag, så nu er vi så tæt som vi kommer på Antarktis. Det betød nu ikke, at det er blevet koldere. Tværtimod var det en dejlig solskinsdag. Derfor var det måske også et lidt mærkeligt valg, at dagens første opgave var huleklatring i Clifden huler, men vi kørte lige forbi, så det var nu, hvis vi ville det.
Clifden huler er nogle sand- og limstenshuler, der er formet af vand gennem mange tusinde år. De ligger godt gemt med små uanseelige indgange under en bakke med en fårefold. Hulerne er meget snævre og flere hundrede meter lange, så de er naturligvis helt mørke bortset fra nogle få ”glow-worms”, der skinner som stjerner i loftet. Det blev dog hurtigt klart, at vi ikke var tilstrækkelig udstyret med lyset fra lygten i Jakobs mobiltlf. Og da hulen flere steder var så smal, at Jakob med Jonas på maven slet ikke kunne komme igennem, kunne vi ikke gå hele vejen igennem dem. Men vi kom et godt stykke ind i hulerne.
Derefter gik turen til Invarcargill, hvor vi fandt en meget gammel lille campingplads lidt uden for byen. Der var 3-4 andre gæster på pladsen foruden en del fastliggere, der var så meget fastliggere, at de havde bygget store tilbygninger til deres campingvogne, der nu nærmest ligner små skure til deres sommerhuse. Et hyggeligt sted med en stor fodboldbane, så Nikolaj og Jakob fik et godt slag bold.
1 kommentar:
Vi savner et billede af jeres autocamper!
Send en kommentar