08 februar 2006

Hamner Springs

Da vi var kommet op og havde spist morgenmad tog vi i de varme kilder, som Hamner Springs er berømt for. Det er lavet som en slags vandland med 12 forskellige pools af forskellig størrelse, temperatur og mineraler.
Det øsede ned, så det var herligt at være i det varme vand og det var noget af en luksus, at man selv kunne vælge temperatur. Når 35 grader var for koldt gik man bare over i et bassin med 38 eller 40 grader varmt vand. Og omvendt når man fik det for varmt. Det nød vi alle.

I børneområdet kunne Nikolaj rutsje gennem en øgle, flyde ud af en vulkan som lava eller udforske den hemmelige hule bag vandfaldet.

Eneste minus – ud over regnvejret – var, at Jakob mistede sin halskæde og sølvkors.

Vi kom først fra Hamner Springs klokken to om eftermiddagen. Lidt sent, da der var en lang køretur foran os. Vi ville nemlig fortsætte turen tværs over sydøen til den vestlige kyst.

Nu har vi flere gange skrevet om imponerende køreture langs floder og ad bjergveje. Dette var endnu en af slagsen, men det gjorde den bestemt ikke triviel. For at få stemningen op startede Jakob køreturen med at blive for optaget af den flotte udsigt, så han måtte igennem et skarpt sving med godt 80 km/t. Camperen blev med nød og næppe på alle fire hjul – og på vejen, så med lidt nedsat fart fortsatte turen gennem bjergene via Lewis Pass – en af de få passager på tværs af øen, der er farbar i alt slags vejr. Og vejret var med til at gøre turen speciel. Hidtil har vi nydt udsigterne til bjergene i sol og som regel skyfri himmel, men i dag øsede det ned og da vi kørte gennem Lewis Pass i godt 800 meters højde var vi omgivet af skyer. Så vi kunne ikke se så langt, men med bjerge på begge sider og floden i bunden neden for vejen var det nu heller ikke nødvendigt.


Vi troede ellers, at vejret som regel var vådt på den ene side af en bjergkæde og tørt på den anden. Men da vi kom igennem passet og ud til vestkysten regnede det stadig lige meget. Der var en halv times opholdsvejr, som vi brugte til at gå en tur inden aftensmaden. Her stødte vi på en hule i en klippe og efter en "lang" tur i mørket kunne vi skimte lys i den anden ende. Hulen var en tunnel, der gik hele vejen gennem bjerget og ud på den anden side.

Vi fortsatte køreturen en halv times tid efter aftensmaden og sluttede dagen på en rasteplads lige ved "Pancake Rocks" som vi skal se i morgen.

I morgen har Nikolaj fødselsdag, så vi har snakket med ham om, hvad han godt kunne tænke sig. Det skulle helst være noget med vandrutsjebaner og slik til aftensmad. Sådan kommer det nu nok ikke helt til at gå. Vi håber, at nå til Fox Glacier og fejre fødselsdag på gletsjeren. Men det er en lang køretur, så det må vi se, om vi orker.

Vi har spurgt ham, hvad han ønsker sig; "Det i har pakket ind til mig" svarer han. Det er da nøjsomt.

Ingen kommentarer: