Nikolaj fik sin (forsinkede) fødselsdagsgave i dag. En helikoptertur. Vi tog alle fire på en tre kvarter lang tur henover Fox Glacier og til Mt. Cook – New Zealands højeste bjerg på knap 3.800 meter. På vejen retur landede vi oppe på gletsjeren og hoppede ud i sneen. Der var god tid til en rask sneboldskamp – så det nåede vi også i år selv om vi ikke var hjemme i vinteren – og til at se tættere på Fox Glacier.
Sneen og isen vrider og bugter sig i imponerende former og farver for at ende mange kilometer længere nede som en beskidt mega klump tøsne/-is. Der er sne og is næsten så langt øjet rækker. Man føler sig ret lille, når man står midt på gletsjeren. 
Men det var en fantastisk oplevelse. Jonas prøvede at gå på gletsjeren sammen med Jakob. Det var han glad for – til gengæld blev han noget ked af det, da han prøvede at kravle. Det var godt nok koldt om fingrene. Nikolaj løb bare af sted i sneen og måtte stoppes inden han kom for tæt på sprækkerne i gletsjeren. Han syntes, at det var fantastisk at lege sneboldskamp og i et øjebliks uopmærksomhed lykkedes det ham at få puttet en håndfuld sne ned ad ryggen på Jakob, der hoppede og sprang rundt for at få det ud.
Turen var simpelthen fantastisk. Det kostede godt nok 500 $ (ca. 2300,-), men så fik vi også en herlig tur i helikopteren og mere sne end dem derhjemme nok har nået gennem hele vinteren. Nikolaj fik lov at sidde ved siden af piloten og med Jakob på den anden side, så de havde førsteklasses udsyn hele turen. Nikolaj glædede sig vildt, men var noget betuttet, da det endelig blev virkelighed og helikopteren skulle til at lette. Men han tog det i stiv arm og efter et par minutter slappede han af og nød turen. Jonas tog også turen rigtig godt, da han først havde accepteret at have høreværn på – for hold da op, hvor det larmer i og ikke mindst lige omkring sådan en helikopter. Og Mette & Jakob kunne næsten ikke få armene ned. Det var bare fedt.
Vi (bortset fra Jonas) har jo set gletsjere før – på Island for knap to år siden. De var større og som sådan mere imponerende. Desuden kunne vi komme helt ud til, hvor de sluttede og gå på det nederste stykke (det var egentlig nok ikke så smart, men der skete jo ikke noget den gang). Man kommer også tæt på Frans Josef og Fox gletsjerne nedefra, men det der gjorde det specielt at vandre ud til gletsjerne var netop, at vi også havde set dem oppefra og været deroppe, hvor gletsjeren begynder.
Turen derud var i øvrigt lidt anstrengende. Den ellers velanlagte sti derud var ved at blive repareret, så der var lavet en midlertidig alternativ sti, der var nogenlunde lige så stejl som en skater-rampe og bestod af sten og løst grus. Jonas var lige faldet i søvn, så vi forsøgte at få klapvognen med, så han kunne få lov at sove lidt. Det lykkedes – mod alle odds – den første halvdel af turen – men da stenene blev så store som fodbolde og vi skule passere flere vandløb på trædesten måtte vognen parkeres. Jonas kom i bæreselen hos Jakob i stedet, og så gik turen videre. Nikolaj førte an hele vejen på den godt en time lange stenede tur ud – og det meste af vejen tilbage. Han kom kun bagud, når han lige skulle udforske en klippe eller prøve en anden vej. Mette synes jo, at han er for uforsigtig, når han hopper og springer fra sten til sten, men han nyder eventyret.
Vi nåede helt ud til gletsjer-kanten – eller rettere ca. 20 meter fra den, fordi det sidste stykke er afspærret. Og måske meget fornuftigt for bare de minutter vi var derude styrtede der flere gange klippestykker ned fra toppen af gletsjer-kanten 10-20 meter lodret oppe.
Efter gletsjer-turene var det ved at være aften og vi skulle finde et overnatningssted. Lidt vest for gletsjeren fandt vi et sted med fantastisk udsigt til bjerge, en flod og gletsjeren, så vi overnattede med en ”millionær-udsigt”. Fra bagruden (dvs. spisestuen/soveværelset) havde vi panorama-udsigt til bjerge og gletsjeren og fra forruden kunne vi senere nyde solnedgangen.
Inden godnat-tid nåede Nikolaj & Jakob et godt slag fodbold på engen uden for. Alle tiders selv om Jakob lod nogle mål gå ind, når han faldt i staver over udsigten til bjergene, floden og gletsjeren. Sådan en god fodboldkamp gav lige appetit til is, så aftenen sluttede med, at vi sad udenfor autocamperen og spiste is.
Der var også andre ”free-campere”, der fandt dette fantastiske sted. Om aftenen kom en bil med tre unge, der skulle sove i telt. Dem morede vi os lidt over mens vi nød solnedgangen. De fik slået teltet op inden det blev helt mørkt og brugte så det næste kvarter på at bære ting og sager ind i det lille telt. Hvor de selv skulle sove var lidt en gåde. Men det sjoveste var nu da det blev helt mørkt for de var åbenbart kommet af sted uden lommelygter, så de kørte bilen halvvejs ind i teltet og lod den så stå tændt med lys på. Der må godt nok have været godt lys i teltet.
Alt i alt en fantastisk dag – en af turens bedste – med seje oplevelser for os alle. Jonas synes nok, at vi er tossede, men Nikolaj er helt klart ”vokset” i dag. Han har længe snakket om helikoptere, så at flyve i én var virkelig fedt. Vi ærgrer os endnu engang over, at Anders ikke blev pilot, men Nikolaj gentog til aftensmaden sit løfte om, at når han blev stor, så ville han være helikopterpilot og så hente far og mor på plejehjemmet i helikopteren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar