I dag kørte vi nordpå fra Te Anau mod Milford Sound i det berømte Fiordland, der er en kæmpe stor nationalpark. Vi brugte formiddagen på at få fyldt bilen med forsyninger, diesel, vand m.v. for der er hverken butikker eller tankstationer i Fiordland.
Det øsede ned, så den første halvdel af den godt 140 kilometer lange tur kørte vi uden stop. Men efter frokost nåede vi frem til nationalparken. Og så gik tempoet ned. En tur der skulle kunne klares på under to timer, var vi fem timer om. Den ene gang efter den anden måtte vi holde ind til siden og gå en lille tur for at se os omkring. Selv i øsregnvejr – eller måske netop derfor – var det imponerende. Vandfald i hundredvis – små strømme til kæmpe store – styrtede ned ad de høje bjerge, der omkranser vejen til begge sider. Det ene sted vi holdt ind, talte Nikolaj og Jakob 30 vandfald på en enkelt bjergside.
Om eftermiddagen stoppede det med at regne og solen brød frem. Så glinsede bjergene med skarpe reflekser fra sneen på toppen og solen glitrede i de mange vandfald, der faldt fra bjergene.
Ved ”The Chasm” gik vi en tur i den dryppende regnskov – der nu virkelig passede til betegnelsen ”regnskov” – ud til et vandfald, der gennem millioner af år havde formet klipperne i kunstfærdige former.
Dagen sluttede på en campingplads helt oppe ved Milford Sound. Det er desværre forbudt at ”free campe” i nationalparken, så vi kunne ikke få ”vores eget vandfald” som udsigt, men vi fik en plads lige ud til floden med bjerge og vandfald i baggrunden. Heller ikke så tosset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar