”Det vilde vesten”

Vi er nu ankommet til New Zealands svar på ”det vilde vesten”. Det er her guldfeberen har raset, her de fleste storme blæser og her der er langt mellem både byer, benzinstationer og mobilmaster.

Vi begyndte dagen med at holde fødselsdag for Nikolaj (se afsnittet ”Tillykke Nikolaj”). Vejret var (selvfølgelig) blevet flot og varmt igen.

Derefter gik vi en kort spadseretur fra hvor vi havde parkeret autocamperen aftenen før til ”Pancake Rocks & Blowhole”. Det er et klippeområde lige ud til kysten. Fra havet hamrer kæmpe bølger, der ikke lader noget stå tilbage for bølgerne på Hawaii, ubønhørligt mod klipperne. Det er denne kraft, der gennem tusinder af år har udvisket de blødere lag af klipperne, så kun det hårde er tilbage i store ”pandekage-stabler”. Det er pudsigt at se. Men det mest imponerende var nu at se bølgernes kraft, når vandet blev slynget 20-30 meter op i luften, når det blev trængt ind mellem klipperne. Mest spektakulært var et ”blowhole” – et hul igennem klippen, hvor vandet blev presset omkring 30 meter op igennem klippen, når bølgerne kom ind for så at blive skudt ud af hullet i klippen som en geyser. Vi nåede at blive godt våde af, at stå og se på det.

Derefter gik turen sydpå mod Sankt Josef Glacier. Vi gjorde frokoststop i Greymouth, hvor Nikolaj fik lov at bestemme menuen. Det blev burgere fra McDonalds selv om det meste af tiden gik på legepladsen.

Derefter kørte vi den lange tur til Sankt Josef Glacier, hvor vi nåede frem til aftensmadstid. Turen er egentlig kun omkring 200 km, men som så mange andre steder her i landet er meget af det bjergkørsel, hvor der mange steder kun må køres 25 km/t. Samtidig kan der godt opstå lidt ventetid ved broerne. De fleste broer har kun en bane, så her må man finde ud af, hvem der skal have lov at køre. Nogle af disse ”one lane bridges” er så endda også jernbanebroer.

Vi spiste aftensmad med udsigt til gletsjeren og gik derefter en aftentur ud mod gletsjeren. Efter omkring tre kvarters vandring gennem gletsjerdalen var vi næsten nået ud til gletsjerens udmunding, hvor vi havde planlagt vi skulle spise fødselsdagskage. Men i sin iver efter at finde is-monsteret glemte Nikolaj, at han skulle tisse – så det blev til et uheld i bukserne. Desværre havde vi ikke skiftetøj med og en gletsjertur i bar numse det går altså ikke, så Nikolaj fik Jakobs trøje om benene og så vendte vi om og begav os i raskt trav tilbage til autocamperen.

Fødselsdagskagen blev stadig spist med udsigt til gletsjeren, men det var i camperens varme ly.