Jordskælv!

Vi vågnede op til øsende regnvejr, så det var heldigt, at vi brugte dagen i går på sightseeing i Wellington men havde undladt det store museum Te Papa. Her brugte vi nemlig det meste af dagen.

Te Papa er et museum med mange forskellige udstillinger. Nederst var der en udstilling om New Zealands tilblivelse, om hvordan kontinentalpladerne har adskilt Australien (og senere udskilt New Zealand) fra resten af verden. Her var også en slags mini zoologisk museum om det specielle dyreliv, som har udviklet sig her – bl.a. moaen; en tre meter høj strudseagtig fugl, der uddøde for knap 200 år siden fordi den var så nem at jage. Man gik bare hen til den og slog den i hovedet med en kølle. Og så kunne man lave sit eget jordskælv og opleve hvordan det er at være i et hus under et jordskælv som de havde her i 1987 – 6,6 på Richterskalaen. Det var ganske sjovt.

På etagen ovenover var en række udstillinger om de forskellige lokale stammer og deres møde med europæerne. Bl.a. var der udstillet to originaludgaver af ”The Treaty” mellem englænderne og 150 lokale høvdinge på New Zealand. Den ene udgave er på engelsk. Den anden på maori. Det pudsige er dog, at de ikke er ens. Oversætter man maori-udgaven, så mangler der fx. et afsnit om at høvdingene giver den engelske dronning ”full sovereignty” over New Zealand. Det har selvfølgelig nok gjort det lettere at få alle de lokale høvdinge til at underskrive traktaten. Men det forklarer måske også nogle af de opstande, der fulgte i årene efter.

Derudover var der en udstilling, der beskrev de første europæeres ankomst til New Zealand – adskillige hundrede år efter maorierne. (Den polynesiske opdagelsesrejsende Kune besøgte New Zealand allerede omkring år 1000.) Den engelske opdagelsesrejsende Captain Cook opdagede New Zealand omkring 1780. I starten af 1800-tallet ankom hvalfangere fra USA og Australien, men senere i langt større stil indvandrende ”farmers” fra Europa – specielt England. I 1860’erne blev der fundet guld og så kom der mange guldgravere – fra Europa, USA og senere Kina. Indvandrende mødte et frodigt, men også barskt og ufremkommeligt land.

Herudover var der kunstudstilling og totalteater samt en række ”tivoli-agtige forlystelser”.

Mette har desværre lagt sig med ondt i halsen, så hun blev i camperen noget af museumsbesøget.

Vi fandt en parkeringsplads ved havnen for natten lige ved færgelejet, hvorfra vi tager til sydøen i morgen tidlig.

Så et farvel og tak til nordøen, der bød på dejligt vejr det meste af tiden, flotte strande, vulkaner, geysere, varme kilder og floder man kunne bade i. Og masser af legepladser, som Nikolaj har boltret sig på ved næsten hvert overnatningssted. Vi har været her tre uger. Det er bestemt ikke for meget.