Farvel til Fiordland

I dag var vores sidste dag i Fiordland. Lidt ærgerligt for det er nok det flotteste vi har oplevet her i New Zealand. Men vi har også nået en del her og ud over, at det kunne have været spændende at gå en af de 4-6 dage lange vandreture, hvis børnene havde været lidt ældre, så synes vi, at vi havde fået et godt indtryk af denne kæmpe nationalpark.

Vi havde dog fået blod på tanden efter vandreturen/bjergbestigningen dagen i forvejen, så vi begav os ud på en længere vandretur til Lake Marian. De første 10 minutter var stien da også fin og der var små broer over de fleste vandløb. Men så hørte det lette også op.

Derefter gik det op ad gennem tæt regnskov. Så tæt, at Nikolaj – der selvfølgelig kravlede forrest – var ude af syne, hvis han var bare få meter foran os. (Prøv at finde Nikolaj & Mette på billedet.) Et par steder tabte vi helt sporet og måtte vende om og finde tilbage til stien. Men det var vigtigt, at Nikolaj var forrest for han havde fundet mange spor af bjørne i området, og han havde lovet at passe på sin mor – Mette er nemlig lidt bange for bjørne selv om Nikolaj forklarer, at ”hvis bare man har en pind, så kan han og far godt klare 80 bjørne – det har hans venner selv fortalt”.

Efter tre kvarter proklamerede Nikolaj, at han var træt i benene. Det kunne vi andre godt forstå for hvert andet skridt var op ad 20-60 cm høje sten eller rødder – eller over vandløb. Han fik lavet nogle høje knæløft i dag.

Vi spiste frokost på et godt udsigtspunkt og kunne med tilfredshed konstatere, at vi kunne se ud over et stort og uigennemtrængeligt vildnis af regnskov, som vi havde kæmpet os igennem. Men den videre færd op til bjergsøen opgav vi. Det var nok godt ikke at udfordre Nikolajs – og vores – benkræfter efter bjergbestigningen i går, der stadig sad lidt i benene. Og så var alle i godt humør hele vejen ned – en tur som Nikolaj mente ”højst var 100 meter”. Det var nu lidt mere, men med bjørnejagter og historier om opdagelsesrejsende gik det rimelig nemt. Jonas faldt i hvert fald i søvn igen på ryggen af Jakob.

Vi gjorde et par stop mere på vejen retur til Te Anau, hvor vi blev for natten.