Te Anau – huler og ”glowworms”

Natten gik roligt, uden at vi blev smidt væk igen. Vi kørte tilbage til Te Anau og fandt en plads på en campingplads allerede ved 10-tiden. Det havde vi aldrig prøvet før.

Vi tog en afslappet formiddag. Jonas sov, Mette & Jakob forsøgte at planlægge de næste dage i Fiordland og Nikolaj legede på legepladsen. Han er ved at være rigtig hurtig til at lure nye legepladser ud – han ser jo også 1-2 nye hver dag. Han er rigtig begyndt at udforske og prøve kræfter og alting skal prøves på andre måder end det, der nok lige har været tiltænkt. Det er rigtig sundt for ham, men giver forældrene lidt dårlige nerver.

Vi spiste frokost i solen på en lille cafe og mens vi ventede på maden ringede Jakobs mobiltelefon. Det var Mikkel. Nikolaj hoppede i stolen og fik ham hurtigt i røret og fortalte, om alt det vi havde oplevet. Det er sjovt at høre ham fortælle, hvad der har gjort mest indtryk. Han snakkede selvfølgelig en del om helikopterturen, men det han syntes var mest fantastisk var, at han fik puttet sne ned ad ryggen på Jakob, da vi var oppe på gletsjeren. Og så fortalte han om en dreng, der blev dårlig i helikopteren og kastede op. Det er nu også rigtigt, at vi har set det, men det er et par uger siden. Og så er det naturligvis vigtigt at fortælle, hvad man skal til at spise, når man har forbindelse til den anden side af jorden. Så Mikkel fik også lov at høre lidt om fish & chips.

Om eftermiddagen tog vi en sejltur ud til Te Anau Glowworm Caves. Et hulesystem, der strækker sig flere kilometer under et bjerg. Vi fik dog kun lov at udforske et par hundrede meter af hulerne, men det bød også på underjordiske vandfald, huler hvor der var så højt til loftet som i en domkirke og – turens hovedattraktion – en hule med ”glowworms”, som er nogle små pudsige orme, der kan udsende lys. De hænger i tusindvis i hulens loft og ligner næsten en stjernehimmel. De udsender lyset for at tiltrække insekter, der har forvildet sig ind i hulen. Insekterne bliver så fanget af nogle klæbrige fangtråde og spist af ormene. Sådan lever de i ca. ni måneder, hvorefter de bliver til en slags flue, der lider af den skavank, at den ikke kan indtage føde. Så den har kun 3-4 dage at leve i. Inden da skal den nå at videreføre arten. Og sådan starter det forfra med æg, der bliver til orme…

Om aftenen grillede vi og nød den lune aftenluft. Det er nemlig blevet rigtig varmt i vejret igen.

Jonas er desværre stadig syg og ikke på toppen. Han har endda ikke rigtig nogen appetit og det ligner ham ikke.