Der er to timers tidsforskel mellem New Zealand og øst-australien, men så lidt mærker man nu ikke meget til. Nikolaj vågnede godt nok tidligt til vores første dag i Australien, men det var vist lige så meget fordi han havde hørt, at der var swimmingpool på hotellet. Så kl. 7 var Nikolaj og Jakob i vandet. Nikolaj mente selv, at nu var han blevet fire år og endnu bedre til at svømme, så vi tog endnu en klods ud af korkbæltet, så nu er der blot tre tilbage. Det går godt med svømningen selv om stilen stadig er mest a´la hundesvømning.
Hotelværelset er dejlig stort med køkken, stue, soveværelse og bad, så der er meget plads sammenlignet med autocamperen. Om det er fordi der er meget mere plads eller fordi det er nyt er ikke helt klart, men Jonas får i hvert fald en del knobs, når han kravler, rejser sig op ad alting, falder ned fra sengen o.s.v. Men han nyder at have god plads at bevæge sig på. Det betød i øvrigt også, at flyveturen dagen før var noget mere besværlig for nu er Jonas jo ikke til at holde til at sidde stille. Og så meget kravleplads er der altså ikke i flyveren. Det var lige før vi savnede den lille Jonas, der bare sad stille på skødet.
Dagen gik med to ting; sightseeing i Melbourne og planer for vores Australien-tur. Hvad angår byen synes vi, at den var rimelig hurtig overskuet. Det er en hyggelig by med mange små spisesteder og forretninger (foruden det klassiske ”strøget” med mode- og taskeforretninger). Det er en storby med en del skyskrabere, men ikke så mange, at man ikke lægger mærke til hver enkelt. Og det er fint, for mange af dem er pudsige. ANZ’s bankhovedsæde er fx en moderne skyskraber men designet leder tankerne hen på barokke kirkebyggerier. En anden skyskraber lige ved vores hotel er så tynd som en nål. Set på afstand ligner det, at den højest er et par meter bred. Det passer nu næppe, men forholdet mellem højde og bredde er i hvert fald stort.
Vi spiste frokost i en af byens parker ved en legeplads, hvor Nikolaj gav Jonas en gyngetur, så han hvinede af fryd.
Vi brugte også en del tid på at finde ud af, hvordan vi ville komme rundt i Australien. Vi havde egentlig tænkt os at leje bil fra Melbourne til Sydney og så tage et nattog fra Sydney til Brisbane – og så bil videre derfra til Cairns. Men det blev noget besværligt, så vi endte med at booke en bil, der i løbet af de næste 22 dage skal fragte os de mere end 3000 km til Cairns. Det tog noget tids søgen på nettet at finde en stationcar til en rimelig pris, men tiden (og internettaksten) var nu godt givet ud for søgningen gav da priser, der var flere hundrede $ bedre end de første forslag vi havde fået.
1 kommentar:
Hvor er det skønt at se et billede af de to glade børn!
Jeg regner med at høre fra jer, når I har gættet, hvem jeg er.
Send en kommentar