Pingviner, pandekager og albatrosser ved Dundedin

Vi brugte formiddagen i Dunedin, der er en flot havneby med mange gamle historiske mindesmærker. Det var her mange af de første indvandrere fra Europa kom til. Her guldfeberen rasede og det – mindre mindeværdige men måske lærerige – kineserhad begyndte, som New Zealand først officielt har undskyldt engang i 1980’erne. På bymuseet var udstillet plakater og annoncer fra dengang om, hvordan ”den gule plage” skulle holdes nede og selv regeringen pålagde alle kinesiske indvandrere en straftold, der på sit højeste svarede til ti års gennemsnitsløn samtidig med, at det kun var tilladt for kinesiske mænd at komme til New Zealand. Det er lige før den danske familiesammenføringspolitik begynder at virke mild. Museet var lille, men ganske spændende. Det viste også guldgraverteknikker, billeder og historier fra de første nybyggere og det første damplokomotiv, som man desværre kun måtte se på.

Vi spise frokost på udenfor en café i Dunedins centrum. Udmærket, men vi levnede nu lidt og det var der nogle andre (ubudne) gæster, der lagde mærke til. Straks da vi rejse os fra bordet blev vores levninger i bogstaveligste forstand overfaldet af en flok måger. Bestil og servietter føg til alle sider og glassene væltede – i løbet af ca. 20 sekunder var der ikke noget tilbage.

Om eftermiddagen bookede vi plads på en tur til et naturreservat for den meget sjældne ”yellow eyed pinguin”. Det glædede vi os meget til, men det var nu egentlig lidt skuffende. Vi kom for tidligt til at se pingvinerne komme hjem fra havet, så det var mest ungerne, der sad og ventede på, at deres forældre kom hjem med mad, vi kunne se. Der var dog et særligt højdepunkt. Vi så en enkelt pingvin komme hjem. Og den ankom skarpt forfulgt af en søløve, der jagtede den næsten helt op på stranden.

Bagefter pingvin-turen kørte vi ud til nogle klipper ved en albatros-koloni for den største havfugl ”The Royal Albatross” – i øvrigt den eneste koloni, der findes på fast landjord. Alle andre er på små vindomsuste klippeøer.

Vi besluttede at blive der for natten, selv om det egentlig ikke var tilladt. Klokken var blevet mange, så i stedet for aftensmad, ville vi bare lave pandekager til dessert. Det tog lang tid at få dem lavet, for lige da vi havde parkeret, kom de første albatrosser flyvende ind over os. Den ene gang kom en af dem få meter fra autocamperen. Med vindefang på op til tre meter er det ganske imponerende fugle. Og de får næsten de omkringflyvende havmåger til at ligne små insekter. Vi stod det meste af aftenen ude ved klipperne og så på de majestætiske fugle, der stort set uden at røre vingerne svævede omkring os. Til sidst lykkedes det at få pandakagerne færdige, så dem spiste vi med øjnene rettet gennem vinduerne ud mod klipperne. Det var stort.