Nå, men både det og velkomstkomiteen da vi ankom til både lufthavnen ved Nadi og til Treasure Island er udtryk for en stor åbenhed. Alle er nemme at falde i snak med og alle spørger om vores børn. Jonas kan slet ikke få lov at sidde i fred. Ligegyldig om vi sidder og spiser eller slapper af ved poolen, så kommer der nogen hen og kysser ham.
Restauranten er i øvrigt glimrende. Morgenmaden tilberedes af kokken, når man bestiller den. Ikke noget med gammelt røræg eller lunkne omeletter. Det bliver lavet mens man kan se på, hvad den store "big mama" kok (det er hun altså) putter i. Maden nyder man med udsigt til vandet - og om aftenen til solnedgangen.Efter morgenmaden var det tid til dagens første snorkeltur.
Dagens store hit for Nikolaj var øens minigolf. Det mente han, at han var mester til, så vi lånte et sæt kugler og køller og tog fat. Banerne ligger da også idyllisk spredt ud over øen i palmelunde, blandt tropiske blomster og omgivet af træer med flotte papegøjer - men også myg :-( Det blev til en enkelt hole-in-one og til en del lidt mindre imponerende baner.Vi tog også en tur med en båd med glasbund, så vi kunne se koraller og fisk lidt længere ude. Så kunne Jonas også få mulighed for at se det.
Om eftermiddagen var Jonas med i poolen. Det nød han helt vildt. Det var vel faktisk første gang på turen, at vi for alvor lavede noget som lige passede ham. Ellers er han jo mestendels "bare" med. Men vandet i poolen var næsten ligeså varmt som et babybassin i en dansk svømmehal, så han plaskede glad rundt.
Eftermiddagen bød også på en tur ud for at fodre fisk. Men Nikolajs kræfter er ved at være godt brugte. Han er jo i gang hele tiden. Så bedst mens vi sad og kiggede ned i vandet faldt Nikolaj i søvn.
Det gentog han til aftensmaden, hvor han faldt i søvn mellem retterne. Det var nu udmærket for så kunne han holde sig vågen til aftenens store begivenhed; krabbevæddeløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar