Vi fik spaghetti og kødsovs til aftensmad. Det er nemt at lave og så havde vi jo tidligere konstateret, at Jonas kunne lide det.
Det er en velkendt ret hos os og den består af ganske mange grøntsager, der oftest snittes så fint, at Nikolaj ikke opdager dem. Men så fint bliver det ikke, når man står i et lille køkken i en autocamper, så Nikolaj opdagede grøntsagerne. Det plejer at føre til et større sorteringsarbejde for ham før han går i gang, men i dag sagde han, at han lige ville prøve og proklamerede derefter, at ”de da var meget gode for man kunne faktisk ikke smage dem.” (Grænsen gik dog før champignonerne.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar