Vejen til vulkanparken gik gennem den sydlige del af ”Big Island”. Den er frodig og kuperet, så det var et smukt landskab med grønne bakker, blomster og bjerge. Selve vulkanen ligger i 3500 fods højde, så vi kørte en del op ad. Det betød også, at der var køligt, men vi var velforberedte med langt tøj og sko.
Desværre er vulkanen så aktiv, at der den seneste tid er sket en del sammenstyrtninger, så der var lukket af ud til der, hvor de aktive lavastrømme løber. Det havde vi ellers glædet os meget til at se. Havde vi haft tid til at blive der kunne man på en aftentur se den glødende lava på 1-2 miles afstand – men i dagslys var det kun noget røg og damp, hvor lavaen møder havet.
I stedet havde vi god tid til at se de store kratere fra de tidligere udbrud – der har været adskillige store udbrud bare de seneste hundrede år – senest i 1982. Det største krater er flere kilometer bredt. Det er ganske fascinerende. Man kan stå lige på randen af det rygende krater (røgen er nu ikke fra vulkanen, men fra nedsynkende regnvand, der fordamper, når det møder den varme undergrund. Men vi så ned i flere af disse ”lava-skorstene” som Nikolaj kaldte dem.
Aller først var vi dog inde i en biograf og se en film om vulkanen med flotte scener fra tidligere udbrud. Nikolaj blev så opslugt af filmen, at han pludselig spurgte ”Har jeg ble på?” Det havde han ikke, så Nikolaj og Jakob – som han sad på skødet af – måtte have tørre bukser.
Vi var også ude at vandre på lavaen fra nogle af de tidligere udbrud. Det er som at gå på en forstenet flod. Lavastrømmen fra det seneste udbrud i 1982 var vel 50 meter bred og kun gennembrudt på sin vej mod havet en vejen, der naturligvis var blevet genopbygget.
Vi tog en kort hike ned af ”devastating trail”, der er lagt lige i skillelinien mellem et frodigt område og et fuldstændig goldt område, der i 1959 blev ramt af glohed aske fra et udbrud. Selv efter så mange år var vegetationen kun så småt ved at genvinde rodfæste.
Noget af det mest fascinerende var også en tur gennem ”the lava tubes”. Tunneler formet af lavastrømme, der afkøles udefra og derfor størkner, mens de er flydende indeni og derfor kan tømmes, så der er lange ”rør” tilbage. Tunnelerne er flere hundrede meter lange. De førte ud midt i en frodig regnskov, som Nikolaj & Jakob straks måtte på opdagelse i. Nikolaj så et dyr. Det var vist en bjørn – eller også var det en fugl :-)
Ved fem-tiden gik turen videre, da vi skulle med et fly fra Hilo til Honululu for at nå vores aftenfly videre til Nadi, Fiji.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar