Napier

Vi brugte hele den første del af dagen på campingpladsen med endnu en tur i vandlandet med den store dragerutsjebane.

Men morgenen startede ellers med et helikopterbesøg. En af Nikolajs yndlingsbeskæftigelser er at holde øje med flyvere og helikoptere. Da han var ude for at lege inden morgenmaden opdagede han en helikopter. Det gjorde vi andre snart også for den kom tættere og tættere på og endte med at lande lige uden for campingpladsen. Vi drønede derud lige tids nok til at se en familie (japanere), der steg ud.

Vi har alle drømt om en tur i en helikopter, men er for nærrige – men drengen i familien var vist ikke glad for turen. Han var i hvert fald blevet noget luftsyg. Vi kunne nu stadig godt tænke os sådan en tur og ærgrer os over, at Anders aldrig blev pilot. Men Nikolaj lovede, at det skulle han nok blive, når han bliver stor, så vi ser frem til at blive hentet i helikopter til søndagsturen fra plejehjemmet.

Om eftermiddagen kørte vi mod Napier. En tur på omkring 140 km., men over flere bjerge, så det tog sin tid selv om Jakob er ved at være godt vant til bjergkørsel med camperen – i hvert fald vågnede Mette på et tidspunkt ved, at han var ved at lave en trepunktsvending i en hårnålesving uden udsyn ”fordi der lige var noget jeg ikke havde fået set ordentligt”.

Nikolaj nød turen. Vi havde installeret DVD-afspilleren ved hans sæde – det er egentlig det den er designet til – det syntes han godt nok var smart, så han fik set Bernhard & Bianca – endda både etteren og toeren før vi nåede Napier. Så fik han da tanket op på video-kvoten igen.

Napier er en lidt pudsig by. Meget stolt af sit image som Art Deco by, som store dele af byens arkitektur lever op til. Det har rod i et stort jordskælv i 1930’erne, der nærmest udslettede hele byen, så der var mulighed for at planlægge helt forfra.

Byen var pæn og interessant men virkede nærmeste mennesketom – vi er åbenbart kommet ud af skolernes sommerferie nu.

Vi spiste aftensmad på toppen af Bluff Hill med udsigt over hele egnen. Imponerende, men vi skulle have blevet der en times tid efter for solnedgangen blev rigtig flot den aften.

Vi ville blive i byen til næste dag og fandt et sted at parkere for natten. Det kostede 1 dollar i parkeringsbillet! Men så var det også med udsigt til havet og hyggelige naboer – det viste sig nemlig at vi havde parkeret lige ved siden af søløveanlægget i ”Marineland”. Lidt pudsige lyde at falde i søvn til.