Jakob har siden Hawaii lidt en del af problemer med ryggen. Det var desværre meget ligesom dengang for to år siden, hvor det tog flere måneder at komme ovenpå igen, så jeg var rimelig nedtrykt over det. Når det var værst, gjorde det ligeså ondt, som jeg husker fra dengang.
Heldigvis vidste jeg nu, hvilke øvelser jeg skulle lave og sammen med store doser smertestillende kunne vores rejse fortsætte nogenlunde uhindret selv om det var hårdere for Mette, der i højere grad måtte tag slæbet.
På Hawaii-øen (”Big Island”) betød det dog, at vi kom lidt mindre rundt, fordi bilkørsel ikke er specielt godt for ryggen. Men det var nu også fordi, der var så fantastisk at snorkle. Og netop svømning viste sig helt perfekt for min ryg. Både på Hawaii og Fiji var jeg først rigtig i gang efter dagens første svømmetur, så hvis man skal finde noget godt i det, så var timingen god. For med masser af øvelser slap jeg – 7-9-13 – også af med det, inden vi ankom til New Zealand. Så da vi endelig – efter alle pengeproblemerne – ankom til vores hotel i Auckland forslog jeg Nikolaj, at vi legede kildemonster (for uindviede ligner det en slåskamp i sengen). Han lyste helt op og blev så alvorlig ”jamen, kan din ryg da det far”. Det var herligt at kunne svare ja og så lege vildt med ham igen. Det havde jeg ellers kun kunne, når vi var i vandet.
Nu håber jeg inderligt, at jeg ikke kommer til at mærke til det igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar