Vores lille - meget lille - bil ankom kl. 9 om morgenen. Det var som lovet lykkedes udlejningsbureauet at opstøve to barnestole, men hvor meget ekstra sikkerhed det giver er nok til at overse. De ligner begge første generation børnestole og er formentlig produceret i starten af 80’erne. Den ene har endda mistet selerne. Nå, men så må vi jo håbe, at vi og alle andre kører pænt de næste to dage.
Bilen er billig. Og det ses tydeligt. Da vi skulle underskrive overdragelsessedlen, måtte vi sætte krydser for gamle skader på stort set hele bilen undtagen taget. En lampe lyser rødt i instrumentpanelet lige ved siden af olie- og temperaturmåleren, men manden fra udlejningsbureauet forsikrede om, at det var ikke noget vi skulle tage os af. "Det var bare noget i motoren, der skulle udskiftes…"
Nå, men eneste alvorlige mangel var sådan set, at der ikke var benzin på, så det var dagens første opgave. Det er jo ikke i sig selv nogen særlig udfordring, men det viste sig, at blive lidt vanskeligere, fordi vores kreditkort stadig ikke virker. Mette kan hæve 20 dollars ad gangen et par gange om dagen. Nå, men vi fik da lidt benzin på og drog ned mod sydkysten for at finde Biasevu-vandfaldet.
Det var en køretur gennem et rigtig flot landskab. Sukkerrørsmarker, små landsbyer, køer og svin på vejen, øde hvide sandstrande og palmer prydede udsynet hele vejen. Det var imponerende flot. Men det viste også, hvor fattigt Fiji egentlig er. Bønder der pløjer med gammeldags træplove spændt for okser, børn der sidder ved vejkanten for at sælge fem mangofrugter.
Og alle vi møder er vældig flinke. Vi kan ikke stoppe et sted uden at have fem lokale rundt om os for at røre Jonas og Nikolaj. Specielt Jonas går alle fremmede hen og aer eller kysser og Nikolaj kan ikke forstå, hvorfor alle klapper ham på hovedet. Men alle er flinke og hjælpsomme. Da Jakob - lidt forvirret over det med venstre-side-kørselen - er på vej til at dreje ned af en ensrettet vej - den forkerte vej, så dytter bilen bagved. Manden står ud af bilen og går hen og fortæller, at der er indkørsel forbudt og hvilken vej vi ellers kan tage. Senere ville Jakob købe et par bananer. Da han bad om det, grinede manden i boden. "To bananer. Det må du få. Folk plejer at købe 20 ad gangen". Vi nøjedes nu med de to alligevel - og så var de endda gratis.
Efter et par timers kørsel når vi frem til en grusvej, der fører op til den lille landsby, hvorfra der er adgang til Biasevu-vandfaldet. Sådan noget som skilte er der ikke mange af. Men guidebogen skrev, at man skulle til venstre efter BP-tanken. Og det virkede! Selv om vejen dertil var ved at tage livet af vores lille bil. Det var flere gange tæt ved, at vi skulle ud for at skubbe bagpå.
I landsbyen tilbød en mand at følge os op til vandfaldet. Det var en tur på knap tre kvarter gennem regnskoven, så det gav vi gerne en lille betaling for en guide til. Han bar også Jonas hele vejen ud og Nikolaj hjem og fortalte om dyr og planter undervejs. Jeg har glemt, hvad de hedder, men han fandt bl.a. nogle herlige små æble-agtige frugter til os undervejs.
Turen var imponerende. Vi krydsede ni vandløb, så vi smed sandalerne og tog turen på bare fødder. Det var en tur på ca. tre kvarter hver vej gennem et frodigt vildnis - lidt hårdt på bare fødder, men det var det hele værd. Vi mødte ingen andre turister, så vi havde det helt for os selv. Turen sluttede ved det ca. 30 meter høje vandfald. Nikolaj og Jakob hoppede i vandet og badede under vandfaldet. Det var vildt fedt. Det larmede og var næsten umuligt at komme hen til p.g.a. kraften fra vandet, men Nikolaj og Jakob syntes selv, at de var ret seje - "det er herre psyko" som Nikolaj råbte.
Efter vandfaldet kørte vi til Natadolo Beach. Det skulle efter sigende være en af øens smukkeste strande, men det er der vist ikke så mange, der får glæde for vejen dertil en "under construction" og vi fandt kun derud fordi nogle børn viste os vejen.
Men flot det var den. Vi badede i aftensolen i dejlig varmt vand, så også Jonas var med. Vi havde stranden næsten helt for os selv.
På vej hjem forsøgte vi uden held at hæve et lidt større beløb end de 20 Fiji $. Aftensmaden blev derfor på den billige restaurant fra dagen før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar