Turen fra Fiji til New Zealand gik nemt. Efter tre timers flyvning landede vi i Auckland. Her begyndte så til gengæld dagens problemer. Indtil nu har vi blot klaret os med vores kredit-kort. Det har virket fint både med mastercard og VISA-kort indtil for et par dage siden. Vi tænkte, at det var nok bare på Fiji og kortene virkede da også indimellem, så det gik. Vi mente, at det nok ville løse sig, når vi kom til New Zealand. Det gjorde det ikke!
I lufthavnen i Auckland blev begge vores kort afvist. Vi havde heldigvis ca. 40 amerikanske dollars tilbage, så vi fik skrabet sammen til en busbillet til hotellet. Her blev vores kort også afvist, men heldigvis var netop det hotel (Airedale) betalt hjemmefra, så vi fik da et sted at sove. Værre var det med mad. Det var ikke sjovt at være forældre da Nikolaj begyndte at plage – ikke efter is og slik, men bare efter noget at spise. Da følte vi os ikke som særlig gode forældre og selv om det kun var et døgnstid vi prøvede at være ”fattige”, så gav det en ekstra forståelse for, hvorfor forældre kan blive ret desperate, når der ikke er råd til mad til børnene.
Vi kunne dog lige skrabe sammen til noget toastbrød, en pakke smør og et par skiver skinkepålæg. Så det var, hvad frokosten og aftensmaden bestod af. Det var ok, men udsigten til, at både morgenmad, frokost og aftensmad næste dag skulle være det samme var ikke så behagelig.
Vi måtte derfor have hjælp hjemmefra og mor/Birgitte blev sat på sagen. Og inden dagen var helt omme på denne side af jorden var vores VISA-kort genåbnet. Da vi desuden havde fået overført penge via Western Union for en sikkerheds skyld var vi nu ganske velhavende igen. En stor tak til mor/Birgitte. Nu kan vi ikke bare love Nikolaj mad i morgen, men også is og slik :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar