Efter lidt søgen på nettet havde vi fundet bil og overnatning i Northland, så her besluttede vi os for at bruge de sidste dage før vi fik autocamper (som vi har booket fra den 24. januar).
Vi kom noget sent af sted, fordi udlejningsfirmaet ikke havde to autostole, der fungerede. Det med autostole er tilsyneladende ikke noget, som de bruger meget her, men ud fra gamle reservedele lykkedes det os da at få samlet to sæder. Og så gav vi os på vej nordpå.
Første stop var ved en flot strand, hvor vi spiste frokost.
Herefter havde vi besluttet at tage den længste køretur til vores overnatning i Paihia (på østkysten) ved at køre hele vejen over til vestkysten.
Det blev en flot køretur med at par fantastiske vandreture i skove med de kæmpestore kauri-træer. Det er imponerende træer. Tykke stammer, der rejser sig lige lodret op fra skovbunden. Træerne blev ellers noget nær udryddet, da europæerne kom til New Zealand. Før europæerne kom brugte maorierne træerne til at hugge kanoer ud af – bl.a. er den 30 meter lange kano på War Memorial Museum i Auckland udhugget af én kauri-stamme. Men de store træer, der kan være tusinde år om at vokse op blev fældet i hobetal, da europæiske flåder af tømmerskibe (ikke tømmerflåder) kom hertil, fordi træet var rigtig godt til bl.a. master.
Men nu er de heldigvis fredede og på vores vandreture i skoven, så vi mange af dem. Dels er der turistattraktionerne – nogle kæmpestore træer, hvor det ældste og største (Tane Mahuta) er ca. 2000 år og mere end 13 meter i omkreds rundt om stammen. Og dels var vi i Trounson Forest på en skovtur, der var ligeså imponerende som de enkeltstående store træer for her stod de store kauri-træer tæt midt i skoven blandt andre træer, kæmpe-bregner og slyngplanter.
Men selv om køreturen var flot, var den også lang. Vi tilbagelagde i alt 400 km. i løbet af dagen. En overkommelig strækning efter danske forhold med motorveje og fladt landskab. Men i bjerge med hundredvis af hårnålesving – som man dog efterhånden lærer at tage i lettere hasarderet rallystil – så tager det lang tid. Vi var derfor først fremme ved hotellet (Scenic Cirkle) i Paihia i Bay of Islands kl. 10 om aftenen, så det var godt, at vi havde booket det på forhånd.
Dagen gav os begge god træning i kørsel her i New Zealand. Dels er venstre-side kørslen nu ved at være rutine – vi snakker allerede om, hvordan det bliver at vende tilbage til højre-kørsel i Danmark, når vi har kørt i venstre side i et par måneder. Og dels kørslen i det bjergrige terræn, som vi ganske sikkert kommer til at møde igen.
Og så selvfølgelig færdselsreglerne. Man må køre 100 km/t næsten alle steder bortset fra i byerne, og da vejene uden for byerne her i Northland er meget snoede er det ikke en fartgrænse, der overskrides særlig tit. Men efterhånden kan vi godt bringe vores firehjulstrukne stationcar til at klare svingene i ganske pæn fart.
Desværre blev den friske kørsel for meget for Nikolaj, der blev køresyg. Han er heldigvis fantastisk dygtig til at sige til og holde sig, så mens Jakob forsøgte at finde et par meter med rabat på bjergvejen lykkedes det Mette at finde pose frem før Nikolaj kastede op. Herligt at slippe for bilrengøring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar