Vi begyndte dagen med en snorkeltur fra stranden lige ved siden af vores hotel. Jonas sov i klapvognen, så han blev efterladt på stranden mens vi andre tre gik ud.
Så snart vi havde stukket hovederne under vandet begyndte Nikolaj at plapre løs. Vi er dog efterhånden ved at lære at tyde lydene, der kommer ud gennem snorklen, så nu kan vi høre, at han fortæller om alle de fisk, vi ser. Der er f.x. masser af fisk af arten ”Gælle” fra Nemo-filmen. Kendere vil måske hellere bruge dens andet navn ”Moorish Idol” eller ”kihikihi” på hawaii. Vi så også flere kuglefisk i dag.
Nikolaj er efterhånden helt fortrolig med maske og snorkel og har lært at kommunikere under vandet også, så nu kan man snorkle ved siden af ham og pege og gestikulere om, hvor der er fisk, hvor store de er o.s.v. Det er herligt at svømme med ham under vandet og se ham med kæmpe smil i øjnene bag dykkermasken.
Vi havde kun været under kort tid, før vi så en havskildpadde. Som I måske har fornemmet, hvis I har fulgt med på bloggen, så er vi ret betaget af de store havskildpadder. Det var derfor en fantastisk oplevelse at svømme lige ved siden af dem og kunne se dem tæt på, mens de spiser, svømmer o.s.v. Vi så flere af dem. Den største var vel 70 cm. lang (samme længde som Jonas). Så selv om Nikolaj var imponeret, så var han også lidt betuttet over at være helt tæt på så store dyr under vandet.
Efter frokost tog vil til Pu'uhonua o Honaunau, der er en nationalhistorisk state park. Her har der en gang været to interessante beboelser. Den ene var et samlingssted for høvdingene på Hawaii. Det andet var et tilflugtssted for ”fredløse”. En meget pudsig retsinstitution, der gav mulighed for amnesti for alle forbrydelser. Det var nemlig sådan med stedet, der var helligt, at hvis en forbryder kunne nå derhen uden at blive fanget af vagter eller andre – ja så kunne de opnå tilgivelse og amnesti for deres forbrydelser. Så hvis man var adræt, så var det nemt at være forbryder.
Det er jo en mærkelig samfundsinstitution vil vi nok mene, men i samfund, hvor der bl.a. var dødsstraf for at komme til at kaste sin skygge på en kongelig, så forekommer det måske mere forståeligt.
Om aftenen nåede vi lige en snorkeltur mere – først på en lille strand, der nu var ret kedelig og senere på ”vores egen strand”, hvor havskildpadderne dog var væk, men der var masser af fisk tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar