Dinosaurerne er løs i Auckland

Mette havde ondt i maven og Jonas var træt efter han faldt meget sent i søvn aftenen før. Så det var kun Nikolaj og Jakob, der tog af sted til Auckland War Memorial Museum. Det var en fin tur gennem Auckland Domain (en park). Nikolaj havde ellers været træt i benene på vejen derhen. Men da vi først var der, så mente Nikolaj, at der gik en vulkan i udbrud og da han ikke kunne stoppe lavaen ved at stikke pinde i jorden, så måtte vi løbe af sted. Og vi stoppede først, da vi nåede i sikkerhed i en stor bygning. Det var tilfældigvis museet og så var vi jo fremme.

Det var et spændende museum. I stueetagen var der udstilling af en række Maori-genstande, der beskrev deres levemåde – og ikke mindst deres krigsudstyr. Men det har nu også været et ganske krigerisk folk, der mest af alt overlod deres land til europæerne fordi de var udslidt af interne kampe. Mest imponerende var en 30 meter lang krigskano med plads til 100 maori-krigere. Kanoen var udhugget af én træstamme. Nikolaj var dog noget betuttet af den maori-kriger, der stod og rakte tunge ved siden af.

På første sal var der en slags zoologisk museum over regionens dyre- og planteliv. Her kunne vi bl.a. se en rekonstruktion af den imponerende fire meter høje Moa – en fugl, der ikke kunne flyve – lidt a’la en kæmpe struds. Den uddøde på få hundrede år, da der kom mennesker til New Zealand. Fuglen havde nemlig ingen fjender, så den var ikke bange for jægerne, der bare kunne gå hen til den og slå den i hovedet med en kølle.

Men det bedste her – i hvert fald efter Nikolajs smag – var ”Dinosaurs alive”. Her kom en levende to meter høj dinosaurus vandrende lige ind blandt os alle. Nogle få voksne bemærkede, at dinosaurusen havde menneskeben, men det opdagede børnene ikke, så de var alle vildt imponerede – og flere af dem også skrækslagne.

Museets anden sal indeholdt ”War Memorial” museet om de krige New Zealand har deltaget i.

Hjemme igen var Mette og Jonas begge friske. Og aftenturen bød på udsigt over havnen og mange flotte skibe. På et tidspunkt kom vi forbi en kæmpestor lystyacht der endda havde plads til en sejlbåd på dækket og Nikolaj siger: "Se hvor stor den er. Den er endda højere end dig far!"