Nikolaj vågnede tidligt og foreslog straks en tur i poolen. Så kl. halv syv var Nikolaj & Jakob på vej i poolen. Her brugte vi det meste af formiddagen.
Om eftermiddagen tog vi en taxa til Nadi til den fyrstelige sum af 7 Fiji $ (ca. 25 kr.). For den sum fik vi en guidet rundvisning i byen med gode råd om hvordan man undgik de mest fuskede restauranter. Vi blev sat af ved byens imponerende Hindu-tempel.
Byen var hurtig overset. Der er én hovedgade, som man kan gå op ad på en halv time.
Vi skulle bruge en bil de følgende dage, så vi kiggede ind til Sharma’s car rental. Efter lang tids telefoni rundt på hele øen lykkedes det at finde to børnestole og med det på plads bookede vi en bil til næste dag. Desværre accepterede deres system ingen af vores kreditkort, så vi måtte i en hæveautomat. Det lykkedes lige akkurat at skrabe kontanter sammen til leje + et depositum.
Men nu var der næsten ikke penge til mad. Så kom taxachaufførens gode råd på banen og på hans opfordring fra tidligere på dagen styrede vi lige uden om restauranterne på hovedgaden og ned til en lille restaurant i en sidegade. Her fik vi glimrende indisk mad for 20 Fiji $ (ca. 70 kr.).
1 kommentar:
Det er da træls med de kreditkort (Visa ? Mastercard ?). Men mandag må I vel kunne gå i banken og hæve penge ved skranken ?
Send en kommentar