Coromandel

Vi vågnede op til tørvejr. Herligt. Desværre varede det kun en halv times tid, så også denne dag blev præget af vejret. Og af problemer med autocamperen.

Vi ville egentlig have været til ”Hot Water Beach”, hvor man kan grave huller i sandet, der så fyldes af varmt vand p.g.a. den termiske aktivitet i undergrunden. Desværre var den lukket p.g.a. vejret og flere andre steder var utilgængelige som følge af meget nedbør.

Endvidere er der problemer med autocamperen. Det varme vand virker nemlig ikke, så efter Nikolaj & Jakob havde været en morgentur i poolen på campingpladsen måtte de bade i koldt vand.

Der kom to forskellige for at se om de kunne reparere vandvarmeren. Den sidste – en gastekniker – konkluderede, at der skulle reservedele til nede fra Wellington. De skulle gerne komme næste morgen, så vi måtte blive i området.

Dagen gik derfor med at udforske Coromandel halvøen. Det er et meget smukt område – selv i gråvejr – og vejen op nordpå løber langs kysten næsten hele vejen op til den lille by Coromandel med træhuse og forretninger i bedste westernstil.

Herefter krydsede vi henover halvøen. En kort smuttur på knap 30 km. Men det blev noget af en udfordring for vi skulle passere flere høje bjerge, så stort set hele strækningen var i kuperet terræn med hårnålesving, hvor max-hastigheden var 25 km/t, flere ensporede broer og strækninger så smalle, at to biler ikke kan passere hinanden. Og det meste af tiden kørte vi med klipper på højre hånd og dybe afgrunde på venstre hånd – og husk at man kører i venstre side her. Så Jakob fik sin ilddåb med at manøvrere camperen.

Da vi nåede til østsiden var vejret bedre og vi gjorde holdt ved en strand. Nikolaj ville naturligvis bade, men da han først fik tæerne i, var det alligevel for koldt. Jakob nåede dog en tur i de meterhøje bølger.

Vi spiste aftensmad på rastepladsen og da det alligevel var blevet sent, var Mette modig nok til at foreslå, at vi bare overnattede der. Mon hun får lukket et øje i nat?